Ansvarlig person og distributør: Anprisninger og markedsføring

Kosmetiske produkter må ikke markedsføres på en måde, der tillægger produkterne egenskaber eller funktioner, som de ikke har.

Markedsføring omfatter både mærkning på produkternes emballage og alle former for markedsføringsmateriale. Reglerne gælder for tekst, billeder, figurer, betegnelser, mærker eller symboler, som kan vildlede forbrugeren til at tro, at produkterne har egenskaber, de ikke besidder.

Det er som udgangspunkt den  ansvarlige person , der er ansvarlig for, at de anvendte anprisninger ikke er vildledende, og at der er dokumentation for anprisningerne.

Distributører  skal være opmærksomme på, at hvis de ændrer i anprisningerne eller markedsføringen af et produkt, bliver de selv ansvarlige personer for det konkrete produkt.

For at vejlede virksomheder i at undgå vildledende markedsføring, og for at få fælles principper for vurdering af sager om vildledende markedsføring, har Kommissionen nedsat en arbejdsgruppe, der udarbejder fælles kriterier for markedsføring.

Kriterier 

Det første sæt kriterier er vedtaget og fandt anvendelse fra 11. juli 2013. Der er tale om overordnede, fælles kriterier med principper for, hvordan man som virksomhed undgår at vildlede forbrugerne i sin markedsføring. Kriterierne kan findes i  forordning nr. 655/2013 om fælles kriterier for anprisninger.

Vejledning 

Kriterierne bliver samlet i en vejledning, der løbende opdateres, og indeholder konkrete og illustrative eksempler på, hvordan kriterierne skal forstås i forhold til konkrete anprisninger.

Den anden version af vejledningen er kun offentliggjort på engelsk: Kommissionens vejledning til fælles kriterier, juli 2017

Vejledningens annex II ("Best practice") beskriver principperne for dokumentation af anprisninger, dvs. hvorledes de anpriste virkninger af et produkt skal være undersøgt og dokumenteret, inden at de retmæssigt kan anvendes i markedsføringen. Vejledningens annex III beskriver, hvordan man må anprise fravær af ingredienser i kosmetiske produkter og annex IV beskriver, hvornår man må anvende anprisningen ”hypoallergen”.

Miljøstyrelsens faktaark 

Miljøstyrelsens faktaark om vildledende markedsføring kan stadig anvendes vejledende, indtil de fælles kriterier på specifikke områder bliver vedtaget. 
Her kan du finde Miljøstyrelsens faktaark om vildledende markedsføring af kosmetik.

Læs mere:  Miljøstyrelsens undersøgelse om forbrugernes forståelse af anprisninger på kosmetik

Vejledning om brug af miljømæssige påstande

Forbrugerombudsmanden har i 2011 udstedt en vejledning for, hvad der skal til for at man kan kalde et kosmetiske produkt økologisk. Ifølge denne vejledning skal mindst 95% af produktets råstoffer/ingredienser (bortset fra vand) være økologiske, for at man kan kalde produktet økologisk. I tilfælde af, at man ikke kan leve op til de 95%, er det tilladt at angive, hvor mange % af produktet der er økologisk, uden at kalde hele produktet økologisk.
Læs Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen, august 2014 (pdf-format)

Kommissionens henstilling om effektiviteten af solbeskyttelsesmidler og om angivelser i forbindelse hermed

Kommissionen har i 2006 udfærdiget en henstilling om solbeskyttelsesmidler. Henstillingen omhandler bl.a.:

  • anprisninger som ikke bør anvendes på solbeskyttelsesmidler
  • anførelse af forsigtighedsregler og brugsanvisninger
  • solbeskyttelsesmidlers minimumseffekt med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau mod UVB- og UVA-stråling 
  • enkel og forståelig mærkning med henblik på at hjælpe forbrugerne med at vælge det rigtige produkt.

Læs Kommissionens henstilling