Plast

Eksempler på artikler og delartikler: malerbakker, spande, håndtag på forskellige værktøjer, tagplader.

Plast er mange forskellige ting. Det kan være hårdt eller blødt. Det kan være sort, hvidt eller farvet i mange forskellige kulører. Bag ved de forskellige konsistenser og farver ligger forskellig kemi, som nogle gange kan give et fingerpeg om, der kan være kandidatlistestoffer i plasten. Kandidatlistestofferne i plast kan blandt andet omfatte blødgørere, brandhæmmere, stabilisatorer og farvestoffer.

Nogle af de kandidatlistestoffer, som du kan finde i plast, er:

  • DecaBDE (CAS-nr. 1163-19-5)
  • 2,4-di-tert-butyl-6-(5-chlorobenzotriazol-2-yl)phenol (UV-327) (CAS-nr. 3864-99-1)
  • Bisphenol A (CAS-nr. 80-05-7)
  • Tris(2-chlorethyl)phosphat (CAS-nr. 115-96-8)


Er plastmaterialet blødt, eller kan det bøjes (haveslange, badebassin)?

Så kan det indeholde en eller flere blødgører som for eksempel

  • DEPH (CAS-nr. 117-81-7)
  • DBP (CAS-nr. 84-74-2)
  • DIBP (CAS-nr. 84-69-5)
  • BBP (CAS-nr. 85-68-7)