Sundhedsskadelige virkninger

Det arktiske miljø er sårbart overfor ydre påvirkninger såsom klimaændringer og ophobning af kemiske stoffer.

Nogle befolkningsgrupper i Arktis har et højt indhold af miljøgifte i kroppen sammenlignet med fx folk i Europa. Det er især i områder, hvor man spiser hvaler, sæler og havfugle. De er ofte sidste led i lange fødekæder og indeholder derfor en høj koncentration af forskellige miljøgifte.

I befolkningsgrupper, hvor der er fundet høje mængder af miljøgifte, øges risikoen for, at helbredet bliver påvirket. Stoffer som kviksølv og bly kan påvirke udviklingen af nervesystemet, og POP’erne (de industrielle fremstillede kemikalier) påvirker bl.a. kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Undersøgelser viser desuden at fostre og spædbørn er mere følsomme over for påvirkningen af miljøgifte end voksne.

Miljøgifte i Grønland

I bogen Miljøgifte i Grønland kan du læse om miljøgiftenes ophobning i dyr og mennesker og de sundhedsskadelige virkninger heraf. Hæftet Miljøgifte er en forkortet og populariseret udgave af bogen, som både findes på dansk og grønlandsk. Bog og hæfte er udarbejdet af DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) og finansieret af Miljøstyrelsen via programmet Miljøstøtte til Arktis – Dancea.

Miljøgifte i Grønland. Redigeret af Poul Johansen og Kirsten Rydahl., Forlaget Hovedland 2007. 92 sider, rigt illustreret, kr. 138,00

Læs om bog og hæfte på DMU's hjemmeside

Hele bogen Miljøgifte i Grønland i pdf-format (6000KB)

Hæftet Miljøgifte på dansk i pdf-format (1600 KB)

Hæftet Miljøgifte på grønlandsk i pdf-format (1600 KB)