Miljøgifte i Arktis

Det arktiske miljø er sårbart overfor ydre påvirkninger såsom klimaændringer og ophobning af kemiske stoffer.

Arktis er langt mindre påvirket af forurening end andre steder i verden, men alligevel findes en høj koncentration af miljøgifte i området, som påvirker mennesker og dyr.

De lokale kilder til forurening er minimal. Der bor få mennesker i Arktis, og der er langt mindre industri og landbrugsproduktion end i tætbefolkede områder. Men koncentrationen af miljøgifte er forholdsvis stor, da stofferne bliver ført med luft- og havstrømme til Arktis fra mange steder i verden - især Europa, Nordamerika og Asien.

Dyr som hvaler, sæler og store fisk er sidste led i lange fødekæder, hvor miljøgiftene ophobes. Det er et problem for mange mennesker i fx Grønland og på Færøerne, hvor dyrene ofte ender på spisebordet. I 2007 udkom bogen Miljøgifte i Grønland , som fortæller om miljøgiftenes sundhedsskadelige virkning.

Tungmetaller og POP’er

Tungmetaller er miljøgifte, som egentlig forekommer naturligt i miljøet. Vi udvinder dem fx fra miner og anvender dem i industrien. Men de bliver ledt ud i naturen igen, når vi fx afbrænder affald og kul, og koncentrationen af dem bliver på den måde unaturlig høj. Kviksølv er et af de mest forurenende tungmetaller i Arktis.

POP’er (Persistent Organic Pollutants) er en samlet betegnelse for en lang række menneskeskabte stoffer, som kun har været i det arktiske miljø i de sidste 50-75 år. POP'erne er organiske forbindelser, der kun omdannes meget langsomt til ugiftige stoffer. POP'erne er fedtopløselige og ophobes i fedtvæv hos dyr og mennesker.

Læs mere om:

Kviksølv i Arktis

Miljøgiftes sundhedsskadelige virkninger