2. De globale konsekvenser

Opvarmning af Arktis og effekterne af klimaændringerne har globale konsekvenser.

  • Bortsmeltningen af is og sne efterlader store mørke flader, og det øger overfladens evne til at absorbere varme, hvilket fører til yderligere opvarmning.
  • Den øgede ferskvandstilførsel til havene fra den smeltende is og sne vil føre til stigning i vandstanden i havene, men vil muligvis også føre til en svækkelse af havstrømmene, der fordeler varme fra de tropiske områder til de koldere nordlige områder på planeten. Dette vil have betydning for de globale og de regionale klimaforhold.
  • Det er meget sandsynligt, at opvarmningen vil påvirke frigivelsen og optagelsen af drivhusgasser fra jorden, vegetationen og de kystnære havområder.
  • Arktiske klimaeffekter vil have betydning for biodiversiteten på jorden, fordi en del vandrende arter er afhængige af arktiske områder pga. føde og yngleområder.

Tilbage til oversigt over hovedkonklusioner fra ACIA-rapporten