11. Særligt om Grønland

  • Frem til år 2100 forventes det, at temperaturen i Sydgrønland vil stige 2 o C i årsgennemsnit, mens temperaturen i Nordgrønland vil stige 6-10 o C om vinteren, men kun lidt om sommeren. Generelt vil nedbøren stige med 10-50%.
  • I det lavarktiske område vil planternes vækstsæson blive længere og plantedækket mere frodigt. Der kan også ske en indvandring af arter sydfra.
  • Moskusokse- og rensdyrbestanden i Nordøstgrønland går en usikker fremtid i møde, mens bestandene i Sydgrønland muligvis vil klare sig bedre, end de gør i dag.
  • Isbjørnebestanden i Nordøstgrønland vil formentlig blive truet, mens bestanden i Vestgrønland, hvor der ikke forventes så store klimaændringer, ikke vil være lige så truet.
  • Havets isdække og temperaturforhold er afgørende for havenes produktivitet. Mindre isdække vil gøre det nemmere for lyset at trænge ned, og sammen med den stigende temperatur vil det kunne betyde en øget produktion. Samtidig vil der kunne ske ændringer i artssammensætningerne.
  • Ændringer i artssammensætning og havenes produktivitet vil have stor indflydelse på fiskeriet omkring Grønland.
  • Der kan også opstå problemer med sætningsskader pga. permafrostens forsvinden, men i begrænset omfang, da en stor del af bygningsværkerne i Grønland er funderet på klipper.
  • Klimaændringerne vil sandsynligvis fremskynde den kulturelle udvikling – væk fra det traditionelle fangersamfund – der allerede er i gang, fordi traditionelle fangstdyr som fx ringsæl og isbjørn vil gå tilbage i antal.

Tilbage til oversigt over hovedkonklusioner fra ACIA-rapporten