Fakta om konstruktiv træbeskyttelse

Udendørs trækonstruktioner skal skærmes mod sol og regn og holdes så tørt at svampe og insekter ikke kan leve i det. Der skal tages hensyn til at fugten svinger, så træet skal kunne svinde og kvælde med mindst mulig revnedannelse, og samlinger skal forblive tætte.

Følg derfor disse råd, når du bruger træ udendørs:

  • Vand skal ledes væk fra konstruktionen
  • Opadvendte flader skal være skrå
  • Alle kanter skal rundes af
  • Undgå vandfælder i konstruktionen, dvs. steder hvor vandet kan opsamles
  • Frie endeflader skal afdækkes og/eller forsegles
  • Retsiden (kerneside) af brædder og planker vendes opad/udad
  • Undgå at sømme, skrue eller bolte gennem opadvendte flader
  • Undgå at knuse træet når det samles med søm, skruer eller bolte
  • Samlinger mellem elementer må ikke samle snavs
  • Lav udhæng, vandnæser, vandbrædder eller dækbrædder for at holde vandet væk og træet tørt
  • Hold træet fri af jord ved hjælp af sokler
  • Skær lodrette beklædningsbrædder skrå i bunden, så slipper de lettere vandet
  • Skab plads til luft og ventilation bag alle beklædninger

På hjemmesiden ”Træ er miljø” under menupunktet "Træleksikon” kan du læse mere om konstruktiv træbeskyttelse, valg af træ, træ og miljø samt vedligeholdelse og holdbarhed af træ.