Om begroning

Begroning på lystbåde nedsætter sejlhastigheden og øger forbruget af brændstof, da en ujævn bund giver større modstand i vandet.

Begroning på lystbåde nedsætter sejlhastigheden og øger forbruget af brændstof, da en ujævn bund giver større modstand i vandet. For meget begroning på bunden, roret eller skruen vil også nedsætte manøvredygtigheden, og dermed kan det have betydning for søsikkerheden. Endelig kan begroning stoppe indtaget af kølevand til motoren og føre til overophedning og motorstop.

For træskibe og andre konstruktioner af træ er pæleorm et helt specielt problem. Pæleorm er en musling, der lever i gange, som den borer i træværk. Træet bliver efterhånden nedbrudt og mister sin styrke.

Hvor meget begroning der kommer på bådens bund, er i høj grad afhængig af, hvor virksom bundmalingen er, og intensiteten af begroning i det pågældende farvand.

Hvad er begroning?  

En hvilken som helst overflade i havvand vil blive begroet.

Begroningen starter i samme øjeblik, båden kommer i vandet. Først sætter bakterier og encellede planktonalger sig fast. De udskiller nogle slimstoffer for at holde sig fast. Det slimede lag giver en ujævn overflade, som andre organismer kan sætte sig fast på.

Inden længe er overfladen dækket af en blanding af mange forskellige små og store organismer. Begroningen omfatter:

  1. slim (bakterielag)
  2. alger (eksempelvis grøn- og brunalger, tang)
  3. dyr ( bryozoer , rurer, muslinger m.m. )

Slimlaget eller biofilmlaget består af bakterier og er typisk base for udvikling af yderligere begroning i form af alger og dyr. Dyrene, især rurer, regnes for den værste begroningstype, idet de binder sig utrolig hårdt til de fleste overflader, er svære at fjerne og skaber stor modstand i vandet.

Begroningen varierer både geografisk og med sæsonen. I Danmark kommer begroningen hurtigst om foråret og sommeren, mens det er et mindre problem om efteråret og vinteren. En lang række faktorer spiller ind på typen af begroning, og på intensitet og mængde. De primære faktorer er:

  • Salinitet
  • Temperatur
  • Nærigsstoffer
  • Lys

Disse faktorer varierer over året, fra år til år og især fra område til område. Dette betyde, at begroning ikke er en konstant faktor. I høj grad er saltkoncentrationen bestemmende for, hvor aggressiv begroningen er. Som tommelfingerregel gælder det, at jo mere saltholdigt vandet er, desto større er mængden af begroning.