Biocidernes skadelige virkninger

I bundmaling til lystbåde bruges hovedsageligt kobber og zinkpyrithion.

Kobber 

Kobber er et metal, som forekommer naturligt i vandmiljøet. Kobber tilhører mikronæringsstofferne, der i små mængder er nødvendige, for at liv kan fungere. I større mængder bliver kobber særdeles giftigt over for både vandlevende planter og dyr.

I bundmaling bruges forskellige typer af kobbersalte. Næsten al bundmaling med biocider indeholder kobber som biocid – oftest som kobber(I)thiocyanat, kobber(I)oxid eller kobberpulver. Det gælder bundmalinger til alle både, der overvejende skal opholde sig i saltvand.

Da kobber er et grundstof, forsvinder kobberet ikke igen, når det er frigivet til vandmiljøet, men mængden og kobberets kemiske form har betydning for, om stoffet er mere eller mindre giftigt.

I Danmark er der lokalt i havne og marinaer fundet meget høje koncentrationer af kobber. Landsdækkende undersøgelser har vist, at i cirka 40 % af de kystnære områder er blåmuslinger og organismer, der lever i sedimentet, påvirket af kobber. Organismerne dør ikke, men de kan på forskellig vis tage skade.

Kobber (Cu)-salte:

Kemisk struktur:

CuSCN

Cu 2 O

Kemisk navn:

Kobber(I)thiocyanat

[CAS nr: 1111-67-7]

Kobber(I)oxid

[CAS nr: 1317-39-1]

Zinkpyrithion 

De nye biocider, som fx. zinkpyrithion (også kaldet zinkomedin), der tilsættes flere af de nye kobberbaserede bundmalinger, er også giftige overfor plante- og dyrelivet. Men da de nedbrydes forholdsvis hurtigt, menes de ikke at give væsentlige langtidsskader i vandmiljøet sammenlignet med andre biocider.

Zinkpyrithion anvendes også i mange skælshampooer. Det er især giftigt over mikroskopiske organismer som bakterier, men det virker også giftigt på forskellige vandlevende planter og dyr. Da der endnu ikke findes gode målemetoder for zinkpyrithion, ved man ikke så meget om stoffets forekomst og fordeling i vandmiljøet.

Zinkpyrithion

(eller Zinkomedin)

Kemisk struktur:

Kemisk navn:

2-mercaptopyridin-1-oxid zinksalt

[CAS nr. 13463-41-7]