Alternativer uden biocider

Der har været arbejdet på flere fronter for at finde metoder til at forhindre begroning uden at bruge miljøskadelige biocider. Her kan du læse om alternative muligheder.

Bundmaling uden biocider

Der findes i dag forskellig bundmaling uden biocider. Ved maling forstås traditionelt polerende produkter, der typisk påføres en gang om årligt.

Bundmalinger uden biocider kan anvendes på følgende typer af både:

Fordele

  • Indeholder ingen giftige biocider
  • Vaskevand er ikke miljøfarligt
  • Nemme at påføre og arbejde med

Ulemper (især i saltvand)

  • Mindre effektive end biocidholdig maling
  • Behov for periodisk vask

Bundbehandlinger

I Danmark forhandles der i dag forskellige produkter til bundbehandlinger. Ved bundbehandling forstås en belægning, hvor det ikke er nødvendigt at påføre ny belægning hvert år. Her er beskrevet to typer: silikonebelægninger og hårde belægninger og andre belægninger

Silikonebelægninger 
Disse belægninger er baseret på silikone, der giver en meget glat overflade.

Både, der er behandlet med denne type af bundbehandling, er generelt meget nemme at rengøre, da begroningen sidder meget lidt fast sammenlignet med øvrige belægningstyper.

Belægningen har i sig selv ingen begroningshindrne effekt, men sejles der meget og hurtigt kan begroningen "sejles af", Mængden afhænger af, hvor meget og hvor hurtigt man sejler. På både, der kun sejler lidt, ses markant mere begroning end på dem, der sejler meget.

Bundbehandlinger uden biocider kan anvendes på følgende typer af både:

  • Både i ferskvande, hvor begroning kun er et begrænset problem. Oftest dannes der kun et slimlag.
  • Hurtigtgående motorbåde (over 15 knob), der sejler hyppigt, så begroningen kan "sejles af", herunder også containerskibe og hurtigfærger

Ulemper (især i saltvand)

  • Indeholder ingen giftige biocider.
  • Båden er meget nem at rengøre.
  • Lang holdbarhed. Holder i mere end en sæson.
  • Vil kunne bruges på hurtiggående motorbåde.
  • "Slip-let" egenskaberne er ikke gode nok til sejlbåde, da man skal sejle hurtigt (omkring 15-20 knob)
  • Belægningen er mekanisk svag, dvs. malingen kan falde af ved stød. Det kan være et problem, når man søsætter og tager båden op, for eksempel, hvis man bruger en trailer.
  • De kan være vanskelige at påføre for den almindelige sejler.

Siliconebelægninger anvendes blandt andet på stort set alle de hurtige katamaranfærger, der sejler i de danske farvande.

 Hårde belægninger og andre belægninger 
Der er udviklet en række hårdebelægning, til brug på skibe. Det drejer sig bl.a. om teflon og polymerbelægninger med lav overfladespænding. Belægningerne er ofte holdbare og hårdføre over for mekanisk påvirkning sammenlignet med almindelige bundmalinger. Belægningerne vil begro men kan holde til hårdhændet afvaskning.

En anden type belægning består af syntetiske fibre (fiber-pels), der hæftes vinkelret på en epoxyoverflade. Fibrenes "sakseligende" bevægelser i vand kan hindre, at begroning udvikles

Undersøgelser har vist, at der mest udvikles blød begroning i form af slim, alger og græs på denne belægning. Virkningen er dog afhængig af bådtype og geografiske område. Generelt kommer der en del blød begroning på denne type belægning, især på langsomtgående både. Derfor er det nødvendigt at afrense bunden i perioder. De hurtigtgående både med større motorkraft vil formentlig være i stand til at "sejle" en del af begroningen af.

Begge typer af belægninger kan anvendes på følgende typer af både:

  • Hurtigtgående motorbåde (over 15 knob), der sejler hyppigt så begroningen kan "sejles af".
  • Både der tages på land (trailerbåde - særligt de hårde belægninger)

Ulemper

  • Indeholder ingen giftige biocider.
  • Afrenset begroning er biocidfrit
  • Lang holdbarhed. Holder i mere end en sæson.
  • Vil kunne anvendes på visse hurtiggående og trailerbare motorbåde.
  • Periodisk afrensning af begroning vil være nødvendig .
  • Kræver høj sejladsaktivitet og/eller høj hastighed.
  • Visse belægninger kræver fjernelse af det eksisterende bundmalingssystem inden påføring.
  • Visse belægninger kan ikke påføres af den almindelige sejler

Bådvask

Manuel rensning af bunden på land, hvor man som bådejer må ty til knofedt og tålmodighed, er umiddelbart den simple metode til at skåne miljøet. Det betyder hyppigere rensning af bund og vitale dele som ror og kølevandsindtag. Og det betyder også, at man må leve med, at båden ikke skyder den maksimale hastighed sidst på sommeren.

Som et alternativ til manuel afrensning af både på land er der udviklet forskellige typer af mekaniske bådvaskere. Disse fungerer som en form for undervandsvaskemaskine, hvor roterende børster, der kan styres uafhængigt af hinanden, skrubber skibsskroget rent, mens båden ligger i vandet.

En fordel ved bådvaskemaskinerne er, at hvis bådene er behandlet med bundmaling uden biocider, er den afvaskede begroning også biocidfri. En ulempe ved vaskemaskinerne er, at de ikke kan afrense hård begroning som f.eks. rurer og samtidig fylder meget. Der findes dog bådvaskere der ikke fylder så meget, da de kan klappes sammen under vandet. Derved kan man kan sejle hen over bådvaskeren, når den ikke bruges.

Mekaniske bådvaskere kan bruges på følgende typer af både:

  • Både i ferskvande, hvor begroning er et begrænset problem, idet der oftest kun dannes et slimlag.
  • Både i saltvand med bundmaling uden biocider

Ulemper (især i saltvand)

  • Afvasket begroning er biocidfrit (såfremt både er behandlet med biocidfri maling)
  • Afrensning af hård begroning (rurer) vanskelig – hyppige afvaskninger nødvendige
  • Slid på båden kan være et problem, især ved afrensning af hård begroning.
  • Afrenset begroning kan forårsage forrådnelse hvis det ikke opsamles
  • Nogle vaskemaskiner fylder meget
  • Dybdegangen kan være et problem i visse havne.

Bådlifte

Bådlifte løfter båden op af vandet, så båden ikke bliver begroet, mens den ligger i havn.

En bådlift kan for eksempel monteres på en eller flere pæle (afhængig af størrelse), der er banket fast i havbunden. Liften fungerer ved, at man sejler sin båd hen over en metalramme eller vugge, der hejses op af en elmotor, monteret på pælene.

Der findes også bådlifte, der består af et galvaniseret stålstativ, der bæres af to luftfyldte pontoner. Der pumpes vand ind i pontonerne for at få stativet til at synke, når båden skal bruges. Når båden skal løftes op af vandet igen, pumpes der luft ind i pontonerne, og vandet presses ud. Da liftene er flydende, kan de nemt flyttes og tages på land.

Der er nødvendigt at tage bådlifte på land med jævne mellemrum, for at rense pontoner og stativer for begroning og for at undgå isskader om vinteren.

Bemærk at etablering af bådlifte kræver en forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet. En bådlift betragtes som et fast anlæg på søterritoriet og der kræves derfor en tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven. 
Ansøgning om tilladelse til etablering af en bådlift kan ske via Kystdirektoratets hjemmeside.

Ulemper

  • Kan bruges til både i saltvand i kombination med bundmaling uden biocider.
  • Fylder meget, hvilket kan betyde færre bådpladser i havnen.
  • En bådlift er en individuel løsning, som kun kan bruges af én specifik bådtype og bådstørrelse.
  • Bådlifte skal tages på land i perioder
  • Båden er ubeskyttet når den forlader liften

Algedug

En anden mulighed er algedugen, også kaldet for bådpresenning eller skørt. Det er en form for undervandsgarage, der er spændt ud mellem pæle på bådpladsen. Ideen er, at båden sejles ind i en pose, når den ligger i havn. Posen fungerer som en tæt beskyttende hinde omkring båden og forhindrer begroningen, idet den lukker for tilførsel af lys og ilt. Ideen bygger på, at begroningen er kraftigst, når båden ligger stille, typisk i en havn.

En monteret algedug på en bådplads er en individuel løsning – faconsyet , så den kun kan bruges af én specifik bådtype og størrelse. Af hensyn til risikoen for at beskadige algedugen er bådpladsen ikke egnet til anvendelse som gæsteplads.

Det er nødvendigt at tage algedugen på land med jævne mellemrum, for at rense den for begroning og for at undgå isskader om vinteren.

Ulemper

  • Anvendes i kombination med biocidfri bundbehandling
  • Kan med fordel anvendes på både der kun sejler på kortere ture (klubjoller, skolebåde m.m.)
  • Algedugen er en individuel løsning, som kun kan bruges af én specifik bådtype og bådstørrelse.
  • Båden er ubeskyttet når den forlader algedugen. Problem for de fleste både der sejler på mange weekend og længere ture

En detaljeret gennemgang af fordele og ulemper af forskellige alternativer uden biocider findes i rapporten " Udviklingen af alternative antifoulingmetoder til lystbåde ".

Seneste undersøgelser

Glaskeramisk bundmaling til lystbåde