Tips om alger på fliser og terrasser

Grønne alger på terrassen, havemøblerne eller fliserne kan være et årligt tilbagevendende problem. I fugt og skygge gror algerne godt, og når foråret kommer, må man i gang med at fjerne dem.

Der findes en række gamle husråd om, hvordan man fjerner alger med brug af diverse kemikalier, der ikke er godkendt som algemidler – dette er dog ikke lovligt. Algemidler skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Hvis du bruger ikke-godkendte midler, risikerer du at forurene jord og grundvand, da midlet trænger ned i jorden mellem fliserne.

Tips om alger på fliser og terrasser

  • Fjern alger ved brug af rent vand og en stiv kost til at starte med. Evt. kan du bruge sand til at slibe med.
  • En højtryksrenser kan også bruges til at fjerne alger, men den kan være hård ved flisernes overflade.
  • Hvis du vælger at bruge et kemisk middel, så tjek på etiketten om det er godkendt af Miljøstyrelsen. Og brug midlet efter brugsanvisningen. Brug altid vand og børste/gulvskrubbe først, og gem algemidlet til de mest genstridige områder.
  • Lad sol og vind tørre de sidste algerester.

Mere at vide

Tips om alger på tage og mure

Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler