Omkostninger, krav og sanktioner

Skal min virksomhed søge om godkendelse af et biocidholdigt produkt? Eller skal vi udfase produktet eller finde alternativer til aktivstoffet?

Skal min virksomhed søge om godkendelse af et biocidholdigt produkt? Eller skal vi udfase produktet eller finde alternativer til aktivstoffet?

Virksomhederne har grundlæggende tre handlemuligheder:

  1. At opgive produktet.
  2. At finansiere en produktgodkendelse.
  3. At etablere et samarbejde med en større aktør.

For mange virksomheder vil det i sidste ende være de økonomiske omkostninger, der afgør, om man beslutter sig for  at ansøge om produktgodkendelse af sit biocidholdige produkt.

Nedenstående figur beskriver de trin i ansøgningsprocessen, der er de mest ressourcekrævende: infografik02

  1. Data-indsamling
    For at få et biocidholdigt produkt godkendt kræver det, at du indleverer tilstrækkelig dokumentation for produktets sundheds- og miljørisiko og dets effektivitet. Det kan kræve tid at indsamle de nødvendige data, og mange virksomheder trækker på ekspertise fra konsulenter.

  2. Letter of access
    Letter of access er en underskrevet tilladelse fra en virksomhed, der ejer data, om at en tredjepart (oftest en myndighed) må bruge data. Hvis du søger om at få godkendt et biocidholdigt produkt, skal du typisk betale for letter of access til den virksomhed, der har stået for at få det pågældende aktivstof vurderet og godkendt af EU til brug i et biocidholdigt produkt. Denne virksomhed har ofte brugt store summer på at få stoffet godkendt, og den kalkulerer med at få en del af pengene igen i form af letter of access. Betalingen for letter of access foregår mellem den virksomhed, der vil bruge stoffet, og den virksomhed, der har fået stoffet godkendt.

  3. Samling af ansøgning/dossier
    Når den nødvendige dokumentation og letter of access er indhentet, skal ansøgningen sammensættes efter faste retningslinjer. Også her trækker mange virksomheder på ekspertise fra konsulenter.

  4. Gebyr
    Ansøgningen skal behandles af Miljøstyrelsen, en tilsvarende myndighed i et andet EU-land eller det europæiske kemikalieagentur ECHA. Det kræver ressourcer, og derfor opkræver den myndighed, der behandler ansøgningen, et eller flere gebyrer. Læs mere om gebyrer .

Vigtige tidsfrister

Fra et aktivstof er godkendt af EU har virksomhederne ca. to 2 år til at indsende ansøgning om godkendelse af et produkt, der allerede er på markedet. Herefter bruger Miljøstyrelsen ca. 1 år og 3 måneder på at behandle den (ved national godkendelse).

Her kan du se en typisk tidsplan, hvis din virksomhed vil søge om national godkendelse af et biocidholdigt produkt:

Procedure for national godkendelse

Sanktioner

Hvis du markedsfører et biocidholdigt produkt, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, kan det resultere i indskærpelser eller i grelle tilfælde salgsforbud. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemfører med mellemrum kontrolkampagner, og kigger typisk efter:

  • Produkter uden godkendelse.
  • Produkter, der bliver vildledende markedsført.
  • Produkter med forkert datomærkning eller overskredet holdbarhed.
  • Produkter med manglende eller fejlagtig faremærkning.

Straffen for overtrædelse af lovgivningen er beskrevet i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 63. Læs bekendtgørelsen

Læs om Kemikalieinspektionens kontrolkampagne i 2012 af biocidholdige produkter, der markedsføres af supermarkeder og byggemarkeder .

Læs mere om Kemikalieinspektionen .