Konsekvenser ved for sen eller manglende ansøgning

Der er god grund til at få ansøgt til tiden, for konsekvensen af en manglende godkendelse er ganske konsekvent: Salg og import skal stoppe kort efter ansøgningsfristen.

Ansøgningen skal indgives senest med udløbet af ansøgningsfristen, som i biocidforordningen kaldes datoen for godkendelsen af aktivstoffet. Denne er, normalt ca. 12 måneder efter det tidspunkt, hvor afgørelsen om godkendelse af aktivstoffet offentliggøres.

Når et aktivstof er godkendt (fra datoen for godkendelsen), har medlemsstaten to år til at godkende eksisterende biocidholdige produkter, der indeholder det pågældende aktivstof.

Hvis ansøgning ikke indgives inden datoen for godkendelse af aktivstoffet, må det biocidholdige produkt ikke længere gøres tilgængeligt på markedet 180 dage efter datoen for godkendelse af aktivstoffet. Senest 365 dage efter datoen for godkendelse af aktivstoffet skal ikke-ansøgte produkter være brugt op eller destrueret - uanset hvor de befinder sig.

Får man ikke en godkendelse, kan man søge igen. Man må dog ikke sælge eller importere sit produkt, imens den nye ansøgning behandles. Det er med andre ord de almindelige regler i biocidforordningen, som så gælder.

Læs mere om reglerne

Reglerne findes i biocidforordningens artikel 89, stk. 3.

Se liste over aktivstoffer, der er godkendt og under vurdering

Kontakt

Miljøstyrelsens biocidhelpdesk