Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise. Læs mere om cookies

Tips om desinfektionsmidler

Der findes mange desinfektionsmidler eller produkter, der indeholder kemiske stoffer med desinficerende egenskaber. Lige fra rengøringsmidler over kosmetik og til imprægnerede beklædningsgenstande.

I langt de fleste tilfælde er det helt unødvendigt med desinfektionsmidler til at holde enten hjemmet eller kroppen ren. Almindelig rengøring, god hygiejne og sund fornuft er tilstrækkeligt. En undtagelse er, hvis du lejer et sommerhus med spabad eller pool – der er det nødvendigt at desinficere vandet for at undgå sygdomsfremkaldende bakterier.

Risikoen ved at bruge for mange desinfektionsmidler er, at du både forurener miljøet, udsætter dig selv for et kemisk stof, der i mange tilfælde er overflødigt, og at der kan opstå problemer med resistent hos de mikroorganismer, som midlet virker på.

Et af de desinficerende stoffer, der har været meget fokus på, er triclosan. Triclosan har tidligere kunnet findes i rengøringsmidler, deodoranter, tandpasta, sportstøj mm. I dag er der ikke længere triclosan i rengøringsprodukter til private og forekomsten i kosmetik er stærkt reduceret.

Tips om desinfektionsmidler

  • Undgå desinfektionsmidler og produkter med desinficerende stoffer. Hvis der på et produkt fx står ”antibakterielt”, bakteriehæmmende” eller ”meldugresistent” er det tegn på at det indeholder et desinficerende stof.
  • Når du gør rent i hjemmet så brug almindelige (svanemærkede) rengøringsmidler.
  • Hvis du vil desinficere køkkenredskaber og skærebrætter, så skold dem med kogende vand

 

Læs mere om desinfektionsmidler

Fakta om triclosan
Tips om spa og pool