Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Faktaark om træbeskyttelsesmidler

Træ skal beskyttes – ikke kun af æstetiske grunde, men også på grund af holdbarheden. Som forbruger kommer man i kontakt med træbeskyttelsesmidler enten ved, at man selv bruger midlerne til vedligeholdelse af træ, eller ved at man bruger træ, der i forvejen er imprægneret med et træbeskyttelsesmiddel.

Som forbruger kan man gøre meget for at undgå at bruge kemiske træbeskyttelsesmidler, du kan læse de mange gode råd nedenfor:

Forebyg skader på træ

Til hverdag er det slet ikke nødvendigt at bruge træbeskyttelsesmidler – man kan nå langt med at forebygge skader ved at holde træet tørt eller bruge anden form for konstruktiv træbeskyttelse. Konstruktiv træbeskyttelse går ud på, at man under selve byggeriet søger at beskytte træværket mest muligt. Eksempelvis kan man udforme konstruktionen, så man skærmer træet mod sol og regn og holder det så tørt, at insekter ikke kan leve i det. Træet skal så vidt muligt dækkes med tagudhæng og skrå overflader, så vandet kan løbe af. Læs mere om konstruktiv træbeskyttelse på hjemmesiden Træ er Miljø - træ.dk under Træleksikon.

Alger

Kan i visse tilfælde fjernes uden brug af kemiske midler – se under Grønne Tips om alger her på hjemmesiden.

Misfarvende svamp

De misfarvende svampetyper (skimmelsvamp og blåsplintsvamp) skader ikke træet, men kan give allergi og lugtgener. Svampeangreb er tegn på, at træet er for fugtigt – og dermed er der risiko for, at trænedbrydende svamp angriber træet. Man bør derfor sikre en god udluftning, hvis svampeangrebet er indendørs, og man bør finde kilden til fugten og standse den. Hvis svampeangrebet findes udendørs, kan man starte med at skrubbe det af, ligesom med alger.

Trænedbrydende svamp

Ægte hussvamp og gul tømmersvamp kan på længere sigt ødelægge træet totalt. Indendørs kan man forebygge uden brug af træbeskyttelsesmidler – fjern i stedet kilden til fugten, det vil sige sørg for god udluftning og sørg for, at vandrør er tætte. Udendørs kan træødelæggende svamp forebygges ved, at man giver træet en vandafvisende overflade, så det ikke kan opsuge fugt. Bygger man noget nyt eller renoverer det gamle, kan man benytte sig af principperne i konstruktiv træbeskyttelse. Er skaden sket, bør man få hjælp af professionelle til at bekæmpe svampeangrebet, og man bør kontakte sit forsikringsselskab.

Sollys og varme

Både sollys og varme kan på lang sigt ødelægge træet – det udtørrer træet og danner revner, som vandet siden hen kan trænge ind i. Fugtige områder i træet medfører risiko for svampeangreb. Skaderne kan forebygges ved, at man for eksempel bruger en træolie, der indeholder farvepigmenter, eller man bruger en heldækkende maling. Indendørs kan solen misfarve træet. Her kan det forebygges ved, at man bruger en gennemsigtig lak med et UV-filter.

Slid

Slid, såsom ridser i gulvet, stød og slag på døre eller dørkarme, kan næsten ikke undgås. Man kan forebygge slidskader ved at behandle træets overflade med for eksempel vandige lakker med hærdende stoffer.

Skadedyr i træ

De mest almindelige skadedyr i træ er husbukken og den almindelige borebille. Herkulesmyren kan også forårsage skader på træ – se mere under Grønne tips om myrer her på hjemmesiden. Man skal være opmærksom på, at hvis man lejer sin bolig, er det i mange tilfælde udlejers pligt at sørge for bekæmpelse af skadedyr i ejendommens træ. Du kan læse mere på Skadedyrlaboratoriets hjemmeside.

Borebiller

Den almindelige borebille er 3-5 mm lang og viser sig mest i sommermånederne, hvor den graver sig ud af det træ, den er klækket fra. Borebiller findes ofte i inventar i køkkener, i udhuse og stalde og på tørrelofter. I stuer er det mest fodpaneler, træværk og møbler, der er tæt på kolde og fugtige vægge, som er udsat for angreb. Den voksne borebille lever kun et par uger, hvor den lægger æg i revner på ujævnt træ eller i huller i træet. Larverne fra borebillen kaldes også møbelorm. De gnaver sig gennem træet og skaber labyrintagtige gange med runde huller, hvorfra det fordøjede træ (boremel) kan drysse ud. 

Larverne kan leve i al slags træ og pileflet eller kurve. Udtrykket "bogorm" kommer af, at larverne fra borebillen kan gnave sig tværs igennem blade, bøger og aviser, der opbevares fugtigt og ikke bruges i lang tid.

Forebyggelse af borebille består i at holde huset varmt og tørt. Man kan desuden bekæmpe et angreb af borebiller/møbelorm ved at anbringe de angrebne genstande i et tørt og varmt rum med god udluftning – larverne trives bedst i træ med en fugtighed på 30%, og træ i helårsopvarmede huse har normalt en fugtighed på 6-10%. Hvis det er små genstande, der er angrebet, kan man komme dem i fryseren i et par døgn. Borebiller kan ikke vandre fra det ene møbel til det andet – det er derfor kun nødvendigt at behandle det møbel, der er angrebet. Man skal være opmærksom på, at selv lang tid efter, at man har bekæmpet larverne, kan der drysse boremel ud af hullerne.

Husbukken

Husbukken angriber mest tørt nåletræ, som er det materiale, der oftest bruges i tagkonstruktioner. Husbukke kan bedst lide høje temperaturer, og om sommeren, hvor temperaturen kan blive meget høj på et loft, kan de hurtigt forvolde skade. Ud over på loftet, ses de også i træ, der er udsat for meget sol, som for eksempel plankeværker.

Larverne fra husbukken gnaver, ligesom borebillens larver, i træet. Efterhånden som den gnaver sig gennem træet, efterlader den sine ekskrementer bag sig som små valseformede partikler. Det er oftest på baggrund af disse partikler, at man opdager er angreb af husbukke. Det kan dog være meget svært at vurdere, om et angreb er aktivt, eller om larverne er døde eventuelt efter en tidligere behandling.

Et angreb fra husbukke kan opstå ved, at de spreder sig ved at flyve fra hus til hus på varme dage, eller der kan for eksempel være angreb i et tømmerlager, så det træ, man køber, allerede er angrebet. Et angreb af husbukke er oftest så alvorligt, at man må søge professionel hjælp. Man kan få vejledning fra forsikringsselskabet eller Skadedyrlaboratoriet – de kan også vurdere, om et angreb stadig er aktivt.

Hvis du bruger træbeskyttelsesmidler 

Der er flere ting, du skal være opmærksom på, hvis du bruger træbeskyttelsesmidler:

Er det beregnet til indendørs eller udendørs brug?

Midler, der er beregnet til udendørs brug, må under ingen omstændigheder bruges indenfor. De kan afgive dampe, der kan give langvarige gener i form af allergi, hovedpine, utilpashed med videre. Midler, der kun er beregnet til indendørs brug, bør heller ikke bruges udendørs, da man risikerer, at de ikke kan modstå vind og vejr effektivt.

Er det godkendt til brug på træ, der graves ned i jorden?

Flere midler er kun godkendt til brug på den del af træet, der er over jorden. Man skal derfor være opmærksom på ikke at bruge et sådant middel på for eksempel en stolpe, der dernæst graves ned i jorden.
Inden du bruger midlet, bør du sørge for en god forbehandling af træet – træet skal være rent og ikke have rester af olie, fedt, snavs og støv. Overfladebehandlingen skal ske i tørvejr og ved en minimumstemperatur på 10˚C, og træet skal være tørt.

Rester af træbeskyttelsesmidler skal normalt afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald eller til farvehandleren. Det gælder både vandige og oliebaserede træbeskyttelsesmidler.
Rester af træ, der er behandlet med et træbeskyttelsesmiddel må ALDRIG brændes i brændeovnen – det kan udvikle dioxin, der er meget skadeligt og kun vanskeligt nedbrydes i naturen. Se Miljøstyrelsens grønne tips om fyring i brændeovne

Under alle omstændigheder bør du læse etiketten grundigt, før du går i gang – både for at se, om midlet er godkendt til det formål, du skal bruge det til, men også for at se, hvilken sundheds- eller miljøfare der kan være forbundet med at bruge midlet, og hvordan man skal bortskaffe eventuelle rester af midlet.

Godkendte træbeskyttelsesmidler

I oversigten over godkendte bekæmpelsesmidler kan du finde alle godkendte træbeskyttelsesmidler i Danmark. Søg på produkttype "Midler til behandling af træværk". Vælg eventuelt "kort beskrivelse" for at få overblik over midlerne. Oversigten viser også, hvad de enkelte midler er godkendt til. Dú kan læse mere om forskellen mellem træbeskyttelsesmidler og maling her. Der findes særlovgivning for stoffer som arsen og creosot, som begge bl.a. er kræftfremkaldende. Læs mere om de forbudte midler arsen og creosot her.

Læs mere om træbeskyttelsesmidler

Pjece: Sig pænt farvel til PVC og imprægneret træ (Miljøstyrelsen 2002)

Grønne tips om trykimprægneret træ

Grønne tips om fyring i brændeovne

Grønne tips om jernbanesveller

Andre hjemmesider

Statens Skadedyrlaboratorium

Naturstyrelsens arbejde med skovdrift og skovrejsning

Træ er miljø - konstruktiv træbeskyttelse på træ.dk