Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Myg og myggemidler

De fleste myggemidler er såkaldte afskrækningsmidler – det vil sige de indeholder et duftstof, som myggene ikke kan lide eller som forvirrer dem og forhindrer dem i at opdage, at der er et menneske i nærheden.

Der findes en række gamle husråd om, hvordan man undgår myg – de fleste er der ikke dokumentation for virker. Det gælder også myggelys. Man bør derfor holde sig til de midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen – de er effektive, og de er ikke skadelige at bruge, så længe man gør det med omtankefølger brugsanvisningen.

Der findes cirka 30 forskellige arter af stikmyg i Danmark. Dem, der udgør langt den største plage, er skovmyggene. Det er kun hunmyg, der stikker – de har brug for blodet for at kunne lægge æg. Hunmyggene bliver sultne omkring solnedgang og i de tidlige morgentimer, hvor luften er mest fugtig. Myg tiltrækkes af menneskers udåndingsluft, varme, kropslugt og lys. Desuden er det en betingelse, at der er vand og fugtighed, for at de kan overleve.

En hunmyg kan lægge flere hundrede æg. Skovmyggene lægger æg i lavninger med fugtig jord. Her ligger æggene og venter på, at det igen skal blive forår, og der skal komme vand i lavningen. Hvis det er et meget tørt forår, klækker æggene ikke, og det bliver en sommer med færre myg. Men æggene kan overleve helt til næste forår, hvor de så kan klække, hvis der er fugtigt nok.

Stikkeaktiviteten begynder sidst i maj, kulminerer i juni og klinger af i august. Dog kan strandengsmyg stikke i længere tid.

I Danmark findes der også de såkaldte husmyg, der overvintrer indendørs i kølige, fugtige og helst uforstyrrede lokaler. Typisk finder man husmyggene under loftet i kældre eller udhuse. Hvis husmyggene bliver forstyrret i sin overvintring, kan den stikke – derfor kan man også risikere at få myggestik om vinteren.

Sværme af myg omkring træer og buske hører oftest ikke til gruppen af stikmyg. Der findes kun få malariamyg i Danmark, og de overfører ikke malaria.

I Danmark overfører myg ikke sygdomme, men rejser man til udlandet, skal man være opmærksom på, at visse myg kan overføre sygdomme – men en del af disse sygdomme kan man vaccinere imod. Myg kan ikke overføre HIV.

Bekæmpelse af myg

I Danmark er der ikke godkendt midler til bekæmpelse af myg og myggelarver på større arealer i det fri. De midler, der findes, er hovedsageligt beregnet til at bruge direkte på huden. Der findes en række myggemidler i form af balsam, stifter, creme, spray og så videre. Vær opmærksom på at midlerne skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Dette kan du se ved at der på etiketten står ”Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler".

Midlerne virker typisk ved, at de indeholder et duftstof (aktivstof), som myggene ikke kan lide og derfor flygter fra. Du bør altid læse etiketten, før du vælger et middel – her kan du også se, hvor længe midlet virker.

Hvis uheldet alligevel er ude og det lykkes en myg at stikke, skal man lade den sidde, til den er færdig med at suge blod. Myggene suger nemlig en del af sit kløende giftstof ud igen, så hvis man afbryder den, risikerer man, at myggestikket klør endnu mere. Der findes en række kløestillende midler – disse skal dog ikke godkendes af Miljøstyrelsen, da de ikke er biocidmidler.

Vær opmærksom, når du køber et myggemiddel – det kan sommetider være uklart, om det er et kløestillende middel eller et myggemiddel. Både myggemidler og kløestillende midler fås blandt andet på apoteket.

Godkendte myggemidler

I Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler kan du finde alle godkendte myggemidler i Danmark. Skriv f.eks. "Myg" i feltet "Anvendelse" eller søg på produkttype "Afskrækningsmidler mod myg" og ”Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v.”. Vælg eventuelt menupunktet "kort beskrivelse" for at få overblik over midlerne.  Vær opmærksom på at myggenet, som er imprægnerede med insektgift, også skal godkendes af Miljøstyrelsen.

Ofte stillede spørgsmål om myggemidler

Findes der effektive myggelys?

Der findes ingen godkendte stearinlys til afskrækning af myg i Danmark. Det skyldes, at der ikke er dokumentation for, at lysene virker effektivt.
Man må ikke købe myggemidler i udlandet til brug i Danmark. Hvis man rejser på ferie og har brug for et myggemiddel, må man gerne købe midlet der, hvor man er på ferie og skal bruge det. Man må ikke tage midlet med hjem til Danmark. Men køber man fx Jungleolie i Sverige med det formål at bruge det herhjemme, er det at betragte som ulovligt import. Rejser du længere væk, kan du kontakte Statens Seruminstitut og forhøre dig om, hvad du skal bruge.

Virker myggemidler også mod flåter?

Nej. Myggemidler er oftest kun testet for deres virkning mod myg og ikke mod flåter. Der er derfor ingen garanti for, at myggemidler virker mod flåt. Det skal stå på etiketten, hvis midlet virker mod flåter.

Kan myg overføre sygdomme, som fx HIV?

I Danmark kan myg normalt ikke overføre alvorlige sygdomme. Myg kan ikke overføre HIV. Hvis du skal ud at rejse, så spørg Statens Seruminstitut om, hvordan du skal forholde dig.

Er det rigtigt, at man kan holde myggene på afstand ved at spise B-vitamin?

Det er usikkert, hvor godt det virker at spise B1-vitamin – efter sigende skulle lugten holde myggene på afstand, men det virker ikke 100% og ikke for alle.

Er imprægnerede myggenet farlige?

I Danmark er det helt unødvendigt at bruge myggenet, som er imprægnerede med insektmiddel

Læs mere om myg og myggemidler

Miljøstyrelsens Grønne Tips om myggemidler

Skadedyrsguiden