Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Smykker og brugskunst af genbrugsmaterialer

Når du laver smykker og brugskunst af genbrugsmaterialer – skal du være opmærksom på, at der kan være kemikalier i materialerne, der kan begrænse hvad de bør genbruges til.

Som hovedregel kan man sige, at materialer bør genanvendes indenfor det område, eller på den måde det oprindeligt var tiltænkt.

Særligt skal man tage hensyn til om den nye brug af materialet medfører hudkontakt, kontakt til fødevarer, eller at børn putter materialet i munden. På den måde bliver vi nemlig udsat i langt højere grad for de kemiske stoffer i produkterne.

F.eks. kan cykelslanger indeholde kræftfremkaldende stoffer, og selvom det ikke udgør en akut risiko, mener Miljøstyrelsen, at man bør undlade at anvende den slags gummi i smykker, så unødig udsættelse for disse stoffer undgås.

Generelt bør du ikke lave smykker eller brugskunst af visse genbrugsmaterialer som f.eks.:

  • Cykelslanger og cykeldæk
  • Blød plast
  • Elektronik

Læs mere om smykker og hobbyprodukter

Smykker
Hobbyprodukter
Emballage og fødevarekontaktmaterialer (Fødevarestyrelsen, fvst.dk)