Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Tips om brug af sexcreme

Miljøstyrelsen har i en undersøgelse fundet allergifremkaldende stoffer i en række sexcremer. Miljøstyrelsen opfordrer derfor brugere af sexcreme til at læse etiketten grundigt og undgå parfumerede produkter.

Læs nøje mærkningen og vejledningen på etiketten: Hvis produktet indeholder farlige stoffer skal det være mærket, men der er dog ikke krav om, at parfume altid skal være deklareret. Hvis du ikke kan få de oplysninger du ønsker så spørg forhandleren/producenten.

Har du allerede allergi: Har du allerede allergi, så bør du sikre dig, at sexcremerne ikke indeholder stoffer, du ikke kan tåle. Vær dog opmærksom på at ikke alle stoffer skal deklareres på etiketten. Det afhænger af vurderingen af stoffet og koncentration i produktet. Spørg hvis du er i tvivl.

Søg læge ved rødmen eller eksem: Hvis du oplever rødmen, irritation eller eksem ved brug af sexcremer, bør du straks stoppe med brugen af cremerne og søge læge for at få identificeret, hvad det er du ikke kan tåle

Undgå produkter som indeholder parfume: Der er tale om unødvendig kemi, som i sig selv ikke har nogen virkning.

Dokumentation
Rapport: Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i sexcreme (pleasure gel), Miljøstyrelsen 2006