Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Tips om rollespilsudstyr

Kemikalier

Rollespilsudstyr kan enten købes færdigt, eller man kan fremstille det selv. Miljøstyrelsens undersøgelse har vist, at det er vigtigt, at man følger sikkerhedsanvisningerne på produkterne.

Under fremstillingen kan man komme i kontakt med problematiske stoffer som fx ammoniak fra flydende latexopløsninger. Ammoniak kan give luftvejsirritationer og i øvrigt være sundhedsskadeligt ved meget høje koncentrationer.

Andre problemer kan være den såkaldte latexallergi, hvor man får en allergisk reaktion over for stoffer i latexen. Hvis man bestiller (importerer) selv fra en udenlandsk leverandør fx via internettet skal man være opmærksom på, at produkterne kan indeholde stoffer som isocyanater eller andre farlige stoffer, som ikke må forekomme i danske produkter.

Undersøgelsen viste også, at visse produkter kan indeholde andre problematiske stoffer. F.eks. er ftalaten DEHP fundet i en drikkedunk.

Børn er mere udsatte end voksne, fordi de indånder eller kommer i kontakt med en større mængde af de kemiske stoffer i forhold til deres vægt.

Tips om fremstilling af rollespilsudstyr

  • Anvend flydende latex udendørs. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så sørg for god ventilation - gennemtræk!
  • Køb latex med så lavt ammoniakindhold som muligt
  • Vælg vandbaseret maling eller lak, hvis de er velegnede til formålet.
  • Brug vandbaserede lime
  • Anvend pensel og ikke spraymaling.
    Hvis det ikke kan lade sig gøre, så følg de grønne tips om spraymaling.
    De vigtigste råd er, at du skal bruge spraymaling udendørs også under tørring. Børn ikke bør anvende spraymaling
  • Brug altid handsker (dog ikke af naturgummi – de beskytter ikke effektivt nok). Produkterne kan indeholde stoffer, som kan virke irriterende på huden
  • Følg nøje instruktionerne, der står på pakningerne, hvad enten det drejer sig om enkelte kemiske produkter som lime, maling eller latex, eller et ”gør-det-selv-kit”
  • Få udleveret et sikkerhedsdatablad, der hvor du køber de kemiske produkter. Heri står der, hvordan du skal håndtere produktet
  • Undgå drikkeskind med ftalater , hvis du er i tvivl om drikkeskindet indeholder ftalater, så spørg forhandleren
  • Undlad at bestille (importere) produkter fra en udenlandsk leverandør fx via internettet

Film om fremstilling af rollespilsvåben

Hvis du selv fremstiller rollespilsvåben - så se vores tre "gør det selv"-film om kemi-sikker ved fremstilling af våben.

Mere viden omkring produkter og materialer til rollespil

Kortlægning af produkter og materialer til live rollespil , 2007