Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Tips om kunstgræsbaner

Miljøstyrelsen har set på miljø- og helbredskonsekvenserne af at bruge kunstgræsbaner, der bliver mere og mere populære landet over.

Mange af landets kunstgræsbaner til fodbold er lavet af brugte bildæk, der kan indeholde mange forskellige kemikalier. Undersøgelser har skabt debat om, hvorvidt det er sundt for børn og voksne at spille fodbold og bogstaveligt talt bide i græsset.

Miljøstyrelsen har i 2008 undersøgt miljø- og sundhedskonsekvenserne af at benytte det populære alternativ til en rigtig græsbane. Konklusion på undersøgelsen var, at der ikke kunne påvises en risiko for dem, der bruger banerne. Der blev dog fundet indhold af kræftfremkaldende stoffer, men i så små mængder, at de ikke udgør en sundhedsrisiko. Det kan ikke afvises, at enkelte kan få allergiske reaktioner, hvis de er overfølsomme over for nogle af de stoffer, der findes i kunstgræsbanerne.

EU komissionen har for nyligt igangsat en undersøgelse, som skal se på, om brugen af granulat som fyld i kunstgræsbaner udgør en sundhedsrisiko, og om der eventuelt er behov for regulering. Miljøstyrelsen afventer nu EU's undersøgelse, som forventes at være færdig inden udgangen af 2016. Indtil den er på plads, kan man følge Miljøstyrelsens tips om at spille på kunstgræsbaner.

I USA er der ligeledes igangsat nye undersøgelser af kunstgræs, og der forventes en første rapport om aktiviteterne inden udgangen af 2016. 

Læs om den amerikanske undersøgelse her.

Tips om at spille på kunstgræsbaner

  • Undlad at sluge materialet (ikke ”bide i græsset”) – det er naturligvis ikke sundt at sluge gummi i større mængder.
  • Børst infillmateriale af hud og tøj, så kontakten med materialet minimeres.
  • Hvis man får en allergisk reaktion på huden, så lad være at benytte banerne. En allergisk reaktion viser sig typisk ved en rødmen af huden.

Miljøvurdering af kunstgræsbaner

Kunstgræsbaner kan være opbygget af flere forskellige plast (”græsset”) og fyldmateriale (”jorden”). Fyldmaterialet udgør langt den største del, og det kan være specialfremstillet til formålet eller lavet af granulerede bildæk. 
De miljømæssige effekter afhænger af kunstgræsbanernes alder. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at der kan være negative effekter, hvis vandet ledes direkte til vandløb, sandsynligvis især i de første år efter etableringen. 
Det skal dog understreges, at der ved beregningerne er tale om ”worst-case” beregninger, der klart overestimerer effekten. Nylige udenlandske undersøgelser peger alle på, at der kun – hvis overhovedet – er tale om små effekter.

Det skal også understreges, at der ikke i alle tilfælde er overensstemmelse mellem forskellige undersøgelser mht. udvaskning. En af årsagerne er, at grundmaterialet som udgangspunkt er forskelligt samt at der (som i den danske undersøgelse) er tale om laboratorieforsøg, mens der i andre undersøgelser er tale om feltforsøg. 
Det eneste infillmateriale, der ikke afgav problematiske stoffer, var infill lavet af kokos, men rapporten beskriver vanskeligheder med at overholde krav fra DBU om brug af banerne til kampe.

For at undgå evt. miljømæssige problemer kan der derfor gives følgende meget generelle råd (i forbindelse med anlæg af banerne og evt. afledning af vand til vandløb m.m., skal der tages lokale hensyn, hvor det er kommunerne, der besidder den aktuelle viden):

  • Dræn bør ligge så tæt som praktisk muligt for at opsamle så meget vand, som det kan lade sig gøre – ideelt set skal der anvendes en måtte til opsamling af drænvand.
  • Afledning af drænvand bør afledes til renseanlæg – ikke til vandløb før målinger viser, at det er sikkert.
  • Brug kokos-infill hvis muligt. Vær dog opmærksom på, om det opfylder de krav, der evt. stilles af DBU til brug af banerne ifm. evt. kampe.
  • Saltning ser ikke ud til at ændre udvaskningen i mere negativ retning. Dog skal man være opmærksom på det samlede forbrug af salt, der vil kunne give anledning til effekter alt efter, hvor vandet ledes til

Læs mere om kunstgræsbaner

Rapport: Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs, Miljøstyrelsen 2008

I Norge er der i 2012 foretaget undersøgelser af kunstgræsbaners miljømæssige effekter. Disse undersøgelser kan ses som et supplement til de danske undersøgelser. De norske rapporter (på norsk) kan findes her.