Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Tips om fugemasse

Mange af de fugemasser som anvendes professionelt i byggeriet kan også købes i butikker, der henvender sig til gør-det-selv-folket, dvs. byggemarkeder, varehuse, farvehandlere og skibsprovianteringsforretninger.

De mest almindelige typer af fugemasse er:

  • Silikonefugemasser
  • Akrylbaserede fugemasser
  • Polyurethanbaserede (PUR) fugeskum og -masser
  • Oliebaserede fugemasser
  • Højelastiske hybrid fugemasser

Fugemasser kan indeholde organiske opløsningsmidler, ftalater og andre sundhedsskadelige stoffer, som man komme i kontakt med under fugningen og den efterfølgende hærdning. Derfor er det vigtigt at man omgås produkterne fornuftigt, og vælger en fugemasse der passer nøjagtigt til det behov, man har.

Grønne tips om valg af fugemasse

  • Vælg en fugemasse der passer nøjagtig til det behov du har – fugemasserne er fremstillet med bestemte funktioner afhængig af brugssituation.
  • Læs altid sikkerhedsforskrifterne på produkterne og følg dem nøje – er du i tvivl om betydningen, så spørg forhandleren eller kontakt producenten.
  • Vælg fugemasser med lavest mulig kodenummer.
  • Vælg om muligt fugemasser, der ikke er faremærket.
  • Undgå hudkontakt med fugemasserne og sørg for god udluftning under og efter arbejdet, hvis fugemasserne anvendes indendørs.
  • Føler du dig utilpas, svimmel eller lignende under arbejdet, så stop og søg frisk luft.

Mere om faremærkning af fugemasser

En del fugemasser er faremærket enten med faresymboler og tilhørende Risiko- og Sikkerhedssætninger (R- og S-sætninger) eller med kodenumre (MAL-koder). De forskellige former for faremærkning udtrykker den risiko, der kan være ved arbejdet med produkterne og samtidig noget om hvilke forholdsregler, man som bruger (både professionelt og som forbruger) skal tage sig for at imødegå disse risici.

Fugemasser skal være mærket med faresymboler og R- og S-sætninger, hvis de indeholder farlige stoffer i bestemte koncentrationer. Reglerne for denne mærkning er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Reglerne om faremærkning er ved at blive ændret. Læs mere om faremærkning.

Fugemasser kan være mærket med faresymboler, f.eks. Xi (Lokalirriterende) eller Xn (Sundhedsskadelig). Sammen med disse er der risikosætninger der oplyser, om produktet f.eks. kan give hudirritation eller andre gener. Derudover kan produkter som indeholder opløsningsmidler typisk være mærket for brandfare med et flammesymbol.

Kodenumre

Produkter der anvendes til erhvervsmæssigt brug skal være mærket med kodenummer afhængigt af indholdsstoffer. Som oftest vil de produkter der sælges i detailhandlen til forbrugerne dog være mærket på tilsvarende vis, og forbrugere kan sagtens have nytte af kodenumrene. Kodenummereringen består af to tal adskilt af en bindestreg, der siger noget om hhv. risikoen ved indånding og risikoen ved hudkontakt. Reglerne for kodenummerering er fastlagt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 783 af 24. september 1993 om ændring af bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre

Risiko ved indånding

Tallet før stregen angiver risiko ved indånding. Jo højere tal, jo højere risiko. Skalaen går fra 00-5. Fugemasser med koderne 00-, 0-, 1- og 2- kan godt bruges indendørs Produkter med koderne 4- og 5- anbefales kun til brug udendørs.

Risiko ved hudkontakt

Tallet efter stregen angiver risiko ved kontakt. Jo højere tal, jo højere risiko. Skalaen går fra 1 til 6. Et produkt med koden -1 er vandig, -3 og -4 betyder syre eller ætsende midler og kræver brug af handsker og beskyttelsesbriller. Produkter mærket med -5 og -6 kan være allergifremkaldende eller giftige og kræver særlig beskyttelse.

Læs mere om fugemasse

Rapport: Kortlægning og afgivelse af kemiske stoffer i fugemasser, Miljøstyrelsen 2004