Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Tips om negleprodukter

Der findes en række kosmetiske produkter til negle. En del af produkterne indeholder kemiske stoffer, der i nogle tilfælde kan udgøre en sundhedsrisiko. Alle produkterne bør opbevares utilgængeligt for børn.

Neglelak, neglelakfjerner og neglehærdere er alle tre produkttyper, der indeholder organiske opløsningsmidler. Især neglelak og neglelakfjerner kan typisk lugtes, og hos nogle kan det give anledning til ubehag. Neglehærdere kan indeholde formaldehyd, der kan være allergifremkaldende. Neglebåndsfjernere kan til gengæld indeholde stærk base, der er ætsende for hud og øjne. Der findes også en særlig type langtidsholdbar neglelak, som hærder under LED-lampe. Sådanne produkter kan indeholde uhærdede acrylater, som kan give kraftige allergiske reaktioner.

Tips ved brug af negleprodukter

  1. Hvis du oplever ubehag eller hvis der er børn tilstede, når du bruger neglelak eller neglelaksfjerner, så sørg for udluftning.
  2. Hvis du oplever rødme, hævelse eller kløe bør du holde op med at bruge det produkt, du mistænker for at være årsagen. Kontakt læge for at finde ud af, om du er allergisk, og hvad du er allergisk over for.
  3. Prøv at minimere eller undgå hudkontakt, hvis du bruger neglelak, neglelakfjerner eller neglehærder. Særlig når du anvender produkter med acrylater, er det vigtigt at undgå hudkontakt.
  4. Pas på hud og øjne, hvis du bruger neglebåndsfjerner med alkali (”potassium hydroxide”).
  5. Det er vigtigt at følge brugsanvisningen, hvis en sådan er vedlagt produktet.
  6. Opbevar negleprodukter utilgængeligt for børn.

I øvrigt gælder som ved alt andet kosmetik, at hvis du er allergisk, bør du altid læse indholdsdeklarationen, før du køber et produkt, så du kan undgå det eller de stoffer, du ikke kan tåle.

Læs mere om negleprodukter og kunstige negle

Læs mere om negleprodukter

 

Miljøstyrelsen anbefaler detailhandlen at fjerne neglelakken Depend GelLack fra hylderne, pressemeddelelse september 2014

 

Miljøstyrelsen maner til forsigtighed ved brug af negleprodukt, pressemeddelelse juli 2014

Rapport: Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstige negle og neglehærdere (Miljøstyrelsen 2008)

Produkter til kunstige negle mangler advarsler (pressemeddelelse 2009)

Neglekosmetik kan give allergi (pressemeddelelse 2008)

Fakta om problematiske stoffer i neglelak (Miljøstyrelsen 2007)

Om allergi fra kosmetiske produkter

Andre hjemmesider

Videncenter for Allergi