Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Kosmetik og hormonforstyrrende stoffer

Generelt er der med den viden vi har i dag, ikke grund til at være bekymret for at bruge kosmetik. Men der er meget vi ikke ved om hormonforstyrrende stoffer og stoffer som mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Vi mangler også viden om, hvor stor betydning det har, at vi hver dag udsættes for mange kemiske stoffer med samme effekter fra mange forskellige kilder (f.eks. luft, støv, fødevarer, lægemidler, kosmetik og andre forbrugerprodukter).

Hvis du gerne vil være ekstra forsigtig i forhold til din egen udsættelse for stoffer der er mistænkt for at være hormonforstyrrende gennem kosmetik, kan du vælge Svanemærkede produkter – de må ikke indeholde stoffer, der er på EU's liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.

Kosmetiklovgivningen er totalt harmoniseret i EU, og i lovgivningen står der, at et kosmetisk produkt skal være sikkert for menneskets sundhed, når det anvendes under normale betingelser. Det betyder, at der ikke må være kemiske stoffer i produkterne i mængder, som kan udgøre en risiko for forbrugerne.  Kosmetiklovgivningen er ligesom resten af EU’s kemikalielovgivning baseret på vurdering af et enkelt stof ad gangen. Der tages således ikke højde for at vi dagligt udsættes for mange stoffer med samme effekter fra mange forskellige kilder.

Derudover er der endnu ikke internationalt opnået enighed om, hvordan man definerer hormonforstyrrende stoffer, men der arbejdes i disse år i EU på at udarbejde kriterier, som skal gøre det nemmere at vurdere og regulere hormonforstyrrende stoffer. Når der er opnået enighed om et sæt kriterier, der kan definere hormonforstyrrende stoffer og hvilke tests, der skal til for at dokumentere, at et givet stof er hormonforstyrrende, skal dette indpasses i kosmetiklovgivningen.
Når der foreligger internationalt anerkendte kriterier for hormonforstyrrende stoffer – eller senest i januar 2015 – skal Kommissionen revurdere kosmetikforordningen i forhold til anvendelsen af stoffer med hormonforstyrrende egenskaber i kosmetik.

EU's liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende

Inden for EU har man udarbejdet en liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Der er stor forskel på hvor god dokumentationen er for hormonforstyrrende effekter af de forskellige stoffer. For nogle af stofferne er der ingen tvivl om at de er hormonforstyrrende, for andre er der måske flere studier, som peger i forskellige retninger. Ingen af de stoffer, der findes på denne liste må indgå i Svanemærket kosmetik. Du kan se listen her.

Da der er mange ubesvarede spørgsmål, når man taler hormonforstyrrende stoffer, er der fra myndighedernes side både herhjemme og internationalt stor fokus på at forsøge at begrænse den udsættelse vi får som mennesker og samtidig sikre, at der bliver forsket i emnet, så vi får mere viden.

Læs mere om den danske strategi for hormonforstyrrende stoffer.

Læs om nogle af de ting Danmark gør i forhold til hormonforstyrrende stoffer.

Parabener og 4-MBC

Danmark har i 2010 vurderet, at visse parabener, der anvendes til at konservere kosmetik, kan udgøre en risiko for børn under 3 år, og derfor er der udstedt et nationalt forbud mod at anvende disse parabener i produkter, der henvender sig til børn under 3 år. Læs mere om parabener.

På baggrund af undersøgelser publiceret i 2001 om visse UV-filtres mulige hormonforstyrrende effekter fraråder Miljøstyrelsen, at man anvender solcremer med UV-filteret 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC) til børn under 12 år. Anbefalingen er senere udvidet til også at gælde gravide og ammende. Stoffet virker hormonforstyrrende på skjoldbruskkirtlen. Hvis et produkt indeholder 4-MBC,  skal det stå på indholdsdeklarationen med navnet 4-methylbenzylidene camphor. Hvis man vælger en Svanemærket solcreme undgår man 4-MBC.

Som gravid og ammende bør man overveje sin samlede udsættelse for kemikalier, herunder solcreme og andre plejeprodukter. I den forbindelse anbefaler Miljøstyrelsen, at man som gravid og ammende vælger Svanemærket kosmetik og i øvrigt begrænser forbruget af kosmetiske produkter så meget som muligt. Kan man ikke finde en svanemærket variant, kan man forsøge, at undgå triclosan, propylparaben, bytulparaben, isopropylparaben og isobutylparaben, hvis man vil være ekstra forsigtig.

Læs mere om hormonforstyrrende stoffer

Om solcreme

Om parabener

Om arbejdet med kriterier for hormonforstyrrende stoffer

EU's liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer

Om EU's kosmetikforordning

Om gravide og børn

Andre hjemmesider

EU's kosmetikforordning (artikel 15.4 omhandler hormonforstyrrende stoffer)