Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Kosmetik og CMR-stoffer

Kosmetik må ikke kunne skade menneskers sundhed under normale og rimeligt forudsigelige betingelser. Det betyder også at stoffer, der er kræftfremkaldende, kan skade arveanlæg eller kan være skadelig for menneskers reproduktion som udgangspunkt ikke er tilladt i kosmetik.

Stoffer, der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade fosteret og/eller menneskets fertilitet, kaldes også CMR-stoffer (carcinogen, mutagen, reproduktionsskadelig).  CMR-stoffer er blandt de stoffer, der anses for at være mest skadelige for menneskers sundhed, da nogle af dem kan forårsage langtidsvirkninger, der kan have dødelig udgang eller give permanente skader. Derfor er der særlig fokus på CMR-stoffer, ikke kun i kosmetik, men også i andre forbrugerprodukter.

CMR-stoffer må som udgangspunkt ikke anvendes i kosmetik. Dog gælder der visse undtagelser, i særlige tilfælde kan et CMR-stof tillades i kosmetik, men kun hvis det af EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (VKF) er fundet at være sikker at anvende i de konkrete produkter.

Risiko

For de fleste mennesker er det naturligt at være bekymret, hvis vi hører, at nogle produkter indeholder et stof, der er enten kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionsskadeligt. Det er dog ikke altid, at forekomsten af et sådan stof i sig selv giver en betydelig risiko i praksis – det afhænger dels af koncentrationen af stoffet, og hvor potent stoffet er, dvs. stoffets evne til at gøre skade. Der findes mange stoffer, som har en tærskelværdi, dvs. at det er muligt at fastlægge en dosis, der ikke udgør en risiko. Hvis et produkt indeholder en ekstremt lille mængde af et stof, der kun er skadelig i meget store doser, kan man i nogle tilfælde regne sig frem til, at produktet vil kunne anvendes sikkert.

For at vurdere, om et givet CMR-stof i et produkt udgør en risiko, laver man en risikovurdering. Det går i korte træk ud på at sammenholde den dosis (eksponering), man forventer at brugeren får ved normal brug af et produkt, med den dosis, der er fundet at være sikker i dyreforsøg. Heri indregnes en sikkerhedsfaktor, da der er tale om dyreforsøg og man gerne vil tage højde for forskellen mellem dyr og mennesker og mennesker imellem. Sikkerhedsfaktoren vil typisk være på 100. Det betyder, at kun hvis man ved normal brug af et produkt udsættes for 100 gange mindre af det skadelige stof end den dosis, der er fundet sikker i dyreforsøg, kan man tillade brugen af det pågældende stof i det pågældende produkt.

CMR-kategorier

CMR-stoffer opdeles i forskellige kategorier efter hvor veldokumenteret effekten er, dvs. hvor sikker man er på, at stoffet har den pågældende virkning. Der findes for hver af virkningerne 3 kategorier. Det er i forskellige ekspertudvalg i EU, hvor alle landende er repræsenteret, at man diskuterer og beslutter, hvilken kategori et stof skal placeres i.  Det sker på baggrund af alle de eksisterende data om et stof, fra reagensglasforsøg til dyreforsøg og evt. befolkningsundersøgelser.

Kategori 1A

Et CMR-stof placeres i kategori 1A, når effekten hos mennesker er veldokumenteret. CMR-stoffer kommer relativt sjældent i kategori 1A, fordi det er meget sjældent, at man kan bevise dette. Befolkningsundersøgelser er ofte ikke entydige nok til, at man eksempelvis vil kunne udpege et bestemt stof som beviseligt kræftfremkaldende i mennesker. I sjældne tilfælde, som eksempelvis hvis et stof har været anvendt som lægemiddel eller på baggrund af længere tids udsættelse i arbejdsmiljøet, kan man have dokumentation for, at stoffet har en CMR effekt i mennesker.

Kategori 1B

Stoffer i kategori 1B er stoffer med veldokumenteret CMR virkning, hvor data primært stammer fra dyreforsøg. Man har typisk en række dyreforsøg, der peger på samme konklusion og evt. også reagensglasforsøg kombineret med, at der ikke er noget, der tyder på at stoffet skulle opføre sig væsentligt anderledes i mennesker. Man har derfor god grund til at tro, at stoffet også har den pågældende virkning i mennesker.

Kategori 2

Er et stof klassificeret i kategori 2, betyder det, at man har en begrundet mistanke om, at stoffet er enten kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionsskadeligt. Man har begrænsede data fra dyreforsøg eller begrænsede humane data, der viser dette, men resultaterne er for utilstrækkelige eller tvetydige til at placere stoffet i kategori 1A eller 1B.

CMR-stoffer i kosmetik

Som udgangspunkt er CMR-stoffer ikke tilladt i kosmetik. Dog findes der undtagelser:

  1. Et kategori 2 stof kan godt tillades til brug i kosmetiske produkter, hvis EUs Videnskabelige komite for Forbrugersikkerhed (VKF) har risikovurderet stoffet i den konkrete koncentration til det eller de konkrete produkter og fundet, at anvendelsen er sikker for mennesker.
  2. Et stof i kategori 1A eller 1B kan kun tillades i kosmetik, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:
    • Stoffet opfylder sikkerhedskravene til fødevarer som defineret i EU's fødevarelovgivning (forordning 178/2002).
    • En analyse viser, at der ikke findes egnede alternativer til stoffet.
    • Stoffet ønskes anvendt i en konkret produkttype med kendt eksponering.
    • VKF har vurderet stoffet og fundet, at det er sikkert for menneskers sundhed at anvende stoffet i den konkrete produkttype. I denne vurdering skal der tages hensyn til, om man bliver udsat for stoffet fra andre kilder, og der skal tages hensyn til særligt følsomme befolkningsgrupper.

Samtidig er det vedtaget, at hvis man tillader et kategori 1A eller 1B stof til brug i kosmetik, skal VKF revurdere stoffet, hvis der opstår usikkerhed om stoffets sikkerhed eller mindst hvert femte år.

Læs mere

Om EU's kosmetikforordning, Miljøstyrelsen

Kosmetikforordningen (1223/2009), EU-Kommissionen. Artikel 15 omhandler CMR-stoffer i kosmetik.