Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Vildledende markedsføring af kosmetik

Ifølge kosmetikreglerne må kosmetiske produkter ikke markedsføres på en måde, der kan vildlede forbrugeren i forhold til den risiko, der kan være ved at bruge produktet. Men hvornår er et udsagn vildledende, og hvem bestemmer, hvad der er vildledende?

Hvornår er det ok at love forbrugeren, at et produkt er ”mildt og skånsomt”? Hvornår må man kalde det ”parfumefri”, ”naturligt” osv? Miljøstyrelsen får mange spørgsmål både fra forbrugere og virksomheder om, hvornår forskellige udsagn er vildledende. Ifølge kosmetikreglerne må kosmetiske produkter ikke markedsføres på en måde, der kan vildlede forbrugeren i forhold til, hvad produktets egenskaber er. Det gælder både i forhold til produktets eventuelle risici, men også i forhold til dets virkninger.

Vurdering af vildledende markedsføring 

En vurdering af, om markedsføringen af et givet produkt er vildledende, kan være meget omfattende. Når man taler om vildledende markedsføring, drejer det sig om stort set al den kommunikation, en virksomhed sender ud om sit produkt, dvs. ikke kun de udsagn der måtte være printet på selve emballagen, men også produktets præsentation, anprisninger i markedsføringsmateriale som fx reklamer i magasiner eller foldere og på virksomhedens hjemmeside. Og når man skal vurdere om denne kommunikation er vildledende, drejer det sig ikke kun om tekster i anprisninger – også betegnelser, mærker, afbildninger eller andre figurer og symboler, der fremgår af emballagen eller markedsføringsmaterialet og som signalerer noget om produktet, er en del af vurderingen.

Afhængig af udsagnets karakter inkluderes også viden om indholdsstofferne og de eventuelle risici, som stofferne kan udgøre. Derefter foretages en vurdering af, om markedsføringen samlet set tillægger produktet mindre farlige egenskaber, end det har, og dermed kan betragtes som vildledende. Markedsføringen vurderes ud fra hvilke forestillinger, man forventer, at den fremkalder hos en almindeligt oplyst, gennemsnitlig forbruger.

Vurderingen af, om et produkt markedsføres vildledende er ikke en vurdering, der kan sættes på en fast formel. På enkelte områder er der klare retningslinjer for, om der er tale om vildledende markedsføring, men i langt de fleste tilfælde kan man dog ikke på forhånd sige, at den ene eller den anden måde at markedsføre et produkt på er vildledende. Hvis striden gælder en bestemt shampoo, så er det det produkt, Miljøstyrelsen vurderer, og afgørelsen gælder kun denne ene shampoo.

Det er vigtigt at understrege, at Miljøstyrelsen kun behandler sager om vildledende markedsføring af kosmetiske produkter . Dvs. hvis en virksomhed bruger udsagn, der kan opfattes som vildledende, men som ikke handler om konkrete produkter, men derimod virksomhedens filosofi eller værdigrundlag, kan Miljøstyrelsen ikke gribe ind. Det kan være hvis en butik fx markedsfører sig med kun at forhandle produkter uden skadelig kemi. I sådan et tilfælde vil det være Forbrugerombudsmanden, der skal håndtere sagen.

Se mere her om vildledende markedsføring.

Hvis du finder et produkt, som du mener er markedsført på en vildledende måde, kan du indberette produktet til Kemikalieinspektionen på  eller ringe til Miljøstyrelsen.