Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Naturvejledning for skoler og institutioner

Vil du som lærer eller pædagog gerne bruge naturen som rum til undervisning eller leg og læring, kan du benytte dig af de muligheder de lokale naturvejledere og naturskoler tilbyder.

  • Naturskoler: Naturskolerne kan som regel kan benyttes gratis af skoler og institutioner fra de kommuner, der betaler til naturskolens drift. Andre skoler og institutioner kan få undervisning af naturskolens naturvejleder mod betaling.
  • Kurser: Mange naturvejledere tilbyder kurser for lærere og pædagoger. Kursernes formål er at gøre lærerne trygge ved selv at gennemføre undervisning i naturen med deres egne grupper af børn.
  • Råd og vejledning: Mange naturvejledere kan fortælle om det område de arbejder i og give gode råd til egnede steder for skoleaktiviteter.

Offentlige arrangementer

Naturvejledernes offentlige arrangementer kan alle deltage i, men oftest er det enkelte arrangement tilrettelagt for en bestemt målgruppe. Se beskrivelsen af de enkelte arrangementer.

Find aktuelle arrangementer på udinaturen.dk

Naturvejledning for grupper

Naturvejlederne afholder på forespørgsel arrangementer for grupper om et bestemt emne eller et bestemt sted. Henvend jer til en naturvejleder i jeres lokalområde.

Find mere information

Fakta om naturvejledning

  • Der er ca. 350 uddannede naturvejledere i landet
  • De gennemfører hvert år mere end 30.000 arrangementer
  • Over 1 mio. mennesker deltager hvert år i arrrangementerne
  • I Naturstyrelsen har mere end 70 medarbejdere taget efteruddannelsen som naturvejleder. Deres arbejde er bl.a. at formidle de ca. 200.000 hektar skove og naturområder, som styrelsen administrerer.