Frontpassager

Frontpassage
Foto: Henrik Granat

Udvalgets begrundelse

Fronter opstår som skillelinjer mellem kolde og varme luftmasser. Generelt består et frontsystem af en varmfront og en koldfront. Vejret gennemgår i løbet af en frontpassage et vejrskifte, og i Danmark ser vi ofte den ene front efter den anden trække ind over landet.

Oplev den i naturen

I vejrudsigten nævnes ofte koldfront og varmfront, der begge er frontpassager. Ved en varmfront er det varmere luft der nærmer sig og ved en koldfront koldere luft. Begge typer af frontpassager bringer skyer og regn med sig, men på forskellig måde. Når en varmfront passerer øges skydækket gradvist og bliver lavere, og der kommer vedvarende regn i 4-5 t. Når varmfronten har passeret klarer det op, og temperaturen stiger. Når en koldfront passerer kommer vejrskiftet mere pludseligt. Høje skyer opstår og der vil komme mere eller mindre kraftige byger i en periode på 1-3 timer. Når koldfronten har passeret kommer der køligere vejr, med mindre vind.

Fakta og materialer