Vandranke

Vandranke
Foto: Scanpix

Udvalgets begrundelse

Vandranke ( Luronium natans ) er en vandplante med små, hvide blomster med en gul plet i midten. Den kan blive op til 1 m lang. Den vokser i vandløb, kanaler og i søer, og findes kun i Vestjylland, hvor den tidligere var meget mere udbredt. Vandranke er fredet i Danmark, og den er desuden opført på EF-habitatdirektivet som en art, der skal laves særlige bevaringsområder for. I Danmark er der udpeget 4 EF-habitatområder for Vandranke.

Oplev den i naturen

Vandranke er meget sjælden og findes kun i Vestjylland. Her er den truffet nogle få steder på lavt, klart vand med sand- eller tørvebund - især i langsomt flydende grøfter og kanaler. Den optræder ofte tilfældigt med mange års mellemrum og blomstrer nogle år ikke, hvilket gør det meget svært at finde den.

Fakta og materialer

  • Dyr og planter: Vandranke
  • Dansk Botanisk Forening
  • Download foto af vandranke (Foto: scanpix, må kun benyttes til undervisningsformål i skolers og institutioners eget regi)
  • "Dansk flora" af Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. 2006
  • "Den nye nordiske flora" af Bo Mossberg & Lennart Stenberg. Gyldendal 2003.
  • "Blomsternes Danmark" af Jens Gregersen og Bernth Løjtnant. Gyldendal 1997.