Ålegræs

Ålegræs
Foto: Scanpix

Udvalgets begrundelse

Ålegræs ( Zostera maritima ) er en havplante med lysgrønne, slanke, linjeformede blade, og den vokser ofte på muslingerev. Ålegræs repræsenterer det marine miljø, hvor den er indikator på miljø- og naturtilstanden i vores lavvandede fjorde, hvor den typisk træffes på maks. 5 ms dybde, hvis vandet er klart. Ålegræs er tilpasset et liv på bunden af havet, hvor den som en af de få marine karplanter kan klare strøm, erosion, salt m.v. Når vi finder ålegræs på land, er det ofte som opskyllet på stranden sammen med brunalgerne, så almindelige strandgæster kan også opleve den. Til ålegræssamfundene i havet er der et helt økosystem tilknyttet med et mylder af marine smådyr, der er afhængige af ålegræs, muslinger og fugle, der spiser smådyrene.

Oplev den i naturen

Ålegræs kan træffes overalt langs vores kyster. Den danner undersøiske enge på sand- og dyndbund, men man ser den oftest, når den ligger opskyllet på strandbredden. Selvom den er en blomsterplante og ikke en slags alge (tang), kaldes den også for Bændeltang.

Fakta og materialer

  • Danmarks Flora: Almindelig bændeltang - Ålegræs
  • Dansk Botanisk Forening
  • Download foto af ålegræs (Foto: Scanpix, må kun benyttes til undervisningsformål i skolers og institutioners eget regi)
  • "Dansk flora" af Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. 2006
  • "Den nye nordiske flora" af Bo Mossberg & Lennart Stenberg. Gyldendal 2003.
  • "Blomsternes Danmark" af Jens Gregersen og Bernth Løjtnant. Gyldendal 1997.