Urter

I dag i Danmark kan vi træffe ca. 2000 plantearter, hvoraf de 1.050 vurderes som oprindeligt hjemmehørende. Resten af arterne er indslæbte eller indførte, og der kommer hele tiden nye arter via transport af varer, naturlig spredning eller plantning/udsåning. De fleste oprindeligt hjemmehørende arter vokser i skove, ved vore kyster og på overdrevene. Planter deles klassisk op i karplanter og karsporeplanter efter deres plads i evolutionen og dertil hørende karakteristisk formering, udseende m.v. Karplanter kan inddeles yderligere systematisk i bredbladede urter, græsagtige planter og vedplanter, som omfatter buske og træer.