Enebær

Enebær
Foto: Thomas Retsloff

Udvalgets begrundelse

Almindelig Ene ( Juniperus communis ) er en lille stedsegrøn busk med sylespidse nåle. Den kan også blive meget gammel. I Norge har man således fundet ene, der er mere end 1000 år gammelt, og hvor veddet stadig er friskt. Ene er især karakteristisk for heden. Ene findes i ret mange udgaver - fra fladt krybende buske til søjleformede træer. Det kendes bl.a. fra den gamle sangleg Så går vi rundt om en enebær-busk. Stave fra ene bruges bl.a. til hegn (f.eks. Dyrehavehegn). Desuden bruges den til trædrejearbejde, skeer, knive mv. Dens spiselige bærkogle, enebær, bruges bl.a. til fremstilling af gin og genever og som krydderi i madlavning.

Oplev den i naturen

Enebær er nøjsom med hensyn til jordbund og meget hårdfør overfor vind og frost. Dens stikkende nåle gør, at den kun bides lidt af græssende dyr, og den klarer sig godt på heder, overdrev og i lysåbne græsningsskove. Disse naturtyper er gået stærkt tilbage og Enebær derfor ligeså. Den er stadig almindelig i Midt- og Nordjylland og på Bornholm.

Fakta og materialer