Bøg

Bøg
Foto: Thomas Retsloff

Udvalgets begrundelse

Bøgen ( Fagus sylvatica ) er skovbrugets vigtigste løvtræ. Den indvandrede omkring 1.500 år f. kr., men fik først stor udbredelse i jernalderen og vikingetiden. Siden blev den dominererende. Bøg hører også til i romantikkens landskab, som det bl.a. ses hos P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselinge (1857). Den optræder bl.a. også i den folkelige nationalsang: Der er et yndigt land af Adam Oehlenschläger. Bøg anvendes til en lang række forskellige produkter: Bøgeparket, finér, møbler, sveller, ring til hestevognshjul, træskotræ, brænde, papirmasse mv.

Oplev den i naturen

Bøgen er det vigtigste løvtræ i Danmarks skove og regnes for vort nationaltræ. Den tåler ikke højtstående grundvand og trives bedst på veldrænet, næringsrig muldbund, men kan også være skovdannende på mere sandet jord. Er der anemoner i skovbunden, kan man regne med, at der har været bøgeskov – eller i hvert fald løvskov – i meget lang tid på stedet.

Fakta og materialer

  • Dyr og planter: Bøg
  • Download foto af bøg (Foto: Thomas Retsloff, må kun benyttes til ikke-kommerciel formidling af naturkanon)