Kalksten

Kalksten
Foto: Henrik Granat

Udvalgets begrundelse

Kalksten er et eksempel på en sten opbygget af skaller fra dyr. De enkelte kalkskaller kan være så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, men i kalksten kan man også hyppigt finde store fossiler som f.eks. blæksprutter, søpindsvin og muslinger. Kalkstenen kan kendes ved, at den bruser med syre.

Oplev den i naturen

Der findes hårde og bløde kalksten. Hårde kalksten findes ved alle danske strande, fordi de har overlevet transport med indlandsis og bølgernes slid. Bløde kalksten – f.eks. skrivekridt – findes kun nedenfor eller tæt ved de kystklinter, de stammer fra, da de hurtigt slides til kalkslam. Du kan finde fossiler i kalksten på stranden, men chancen er størst ved klinter af kridt og kalk og i kalkbrud. Prøv Møns Klint, Stevns Klint, Hanstholm, Bulbjerg, Svinkløv eller kalkgravene ved Mariager Fjord. Indgår hammer i fossiljagten, så husk også sikkerhedsbriller.

Fakta og materialer

  • Folder: Sten på stranden
  • Sten på stranden af Torben Gang Rasmussen. Natur og Museum hæfte nr. 4 dec. 1999. Udgives af Naturhistorisk Museum, Århus.
  • Sten i farver af Erik Schou Jensen. Politikens håndbøger.
  • Download foto af kalksten (Foto: Henrik Granat, må kun benyttes til ikke-kommerciel formidling af naturkanon)