Almindelig strandkrabbe

Strandkrabbe
Foto: Scanpix

Udvalgets begrundelse

Almindelig strandkrabbe ( Carcinus maenas ) kendes af de fleste danskere fra sommerture langs strande eller ved havne, enten som levende dyr i vandet eller som skaller på strandbredden. Den er et grådigt rovdyr og bruger sine klosakse til at åbne eller knuse skaller af muslinger. Strandkrabber tager også tanglopper og småfisk, medens større fisk kun tages som ådsler, eller hvis de er fanget i bundgarn.

Oplev den i naturen

Strandkrabben er ikke kræsen med hvor den lever. Den findes både på sandbund, stenbund, mudder, og hvor der gror tang, og den kan overleve temperaturer fra 0 til 30 grader celsius. Den findes derfor langs alle Danmarks kyster men er mest almindelig i fjorde og Bælthavet, hvor den fortrinsvis lever i tidevandszonen. Man kan kende hannerne på den spidse trekantede hale, og hunnerne på den mere brede og afrundede hale.

Fakta og materialer