Rådyr

Rådyr
Foto: Thomas Retsloff

Udvalgets begrundelse

Rådyret ( Capreolus capreolus ) er den almindeligste danske hjorteart, som i nutiden forekommer i næsten alle egne af landet. Det lever især i skov og mark, men har også tilpasset sig livet i f. eks. veltilgroede sommerhusområder. Det er klart den hjorteart, der opleves af flest mennesker, og den er ydermere et yndet objekt for jagt (den næsten hellige bukkejagt) og delikatessekonsum.

Oplev den i naturen

Den danske bestand af rådyr har været i fremgang siden midten af 1900-tallet og rådyret er nu vidt udbredt og almindeligt i Danmark. Du kan se rådyrene i landskaber med både skov og åbne dyrkede eller udyrkede arealer. Det er lettest at få øje på rådyrene efter løvfald eller når de løber over markerne. I november til marts færdes dyrene i mindre grupper og så ses de ofte søge føde på markerne. Du møder ofte rådyret i de tidlige morgentimer og omkring skumring, hvor den krydser veje for at søge nye fødesteder.

Fakta og materialer

  • Dyr og planter: Rådyr
  • Naturhistorisk Museum: Kanon-arterne
  • Download foto af rådyr (Foto: Thomas Retsloff, må kun benyttes til ikke-kommerciel formidling af naturkanon)
  • "Dansk Pattedyratlas" af H.J. Baagøe & T.S. Jensen. Gyldendal 2007.