Muldvarp

Muldvarp
Foto: Scanpix

Udvalgets begrundelse

Med sine mange tilpasninger til et underjodisk, gravende liv er muldvarpen ( Talpa europaea ) et pattedyr som fængsler mange mennesker. Det er en art, alle kender og bør have bedre kendskab til og forståelse for. Forekommer hyppigt i litteratur mv. Muldvarpen er en af fire danske repræsentanter for ordenen ”de spidsmuslignende pattedyr”. I Danmark forekommer desuden tre arter af spidsmus.

Oplev den i naturen

Du kan opleve muldvarpen mange steder, da den er vidt udbredt og almindelig i Danmark, dog ikke på en række mindre øer. Den er sjælden i nåleskov, men findes ellers i mange typer habitat, især enge, græsarealer, dyrkede arealer, løvskov og i haver. Den anses typisk som et skadedyr i haver og på marker fordi den placerer overskudsjord i små bunker -”muldvarpeskud”. Faktisk er muldvarpen et gavnligt dyr fordi dens graveaktiviteter gennemlufter jorden og forsyner jordens organismer med ilt. Det fremmer omsætningen af planterester til muld.

Fakta og materialer

  • Dyr og planter: Muldvarp
  • Naturhistorisk Museum: Kanon-arterne
  • Download foto af muldvarp (Foto: Scanpix, må kun benyttes til undervisningsformål i skolers og institutioners eget regi)
  • "Dansk Pattedyratlas" af H.J. Baagøe & T.S. Jensen. Gyldendal 2007.