Hare

Hare
Foto: Thomas Retsloff

Udvalgets begrundelse

Haren ( Lepus europaeus ) er et pattedyr alle kender. Den er let at se i det åbne land, også om dagen. Haren var mindre talrig, dengang landet var dækket af skov, og bestanden er utvivlsomt vokset i takt med, at landet blev opdyrket. Men nu viser den Danske Vildtudbyttestatistik en voldsom nedgang i harebestanden siden ca. 1960, hvilket formodentlig skyldes forringede levevilkår i det åbne land, først og fremmest intensiveringen af landbruget.

Oplev den i naturen

Haren er vidt udbredt og almindelig i Danmark. Den lever i tilknytning til åbne arealer som dyrkede marker, enge, heder og moser, hvor den enten færdes alene eller i små flokke. Den er overvejende nataktiv men ses også om dagen især når den blive forstyrret i sin hvile. Hvileperioder tilbringes under buske, i højt græs eller i en fordybning i vegetationen.

Fakta og materialer

  • Dyr og planter: Hare
  • Naturhistorisk Museum: Kanon-arterne
  • Download foto af hare (Foto: Thomas Retsloff, må kun benyttes til ikke-kommerciel formidling af naturkanon)
  • "Dansk Pattedyratlas" af H.J. Baagøe & T.S. Jensen. Gyldendal 2007.