Egern

Egern
Foto: Thomas Retsloff

Udvalgets begrundelse

Egernet ( Sciurus vulgaris ) er en art, der kendes af alle, børn såvel som voksne, og det er nemt at opleve ude i naturen eller i vore parker, fordi det er dagaktivt og færdes frit fremme i træerne. Mange har stor glæde af at iagttage denne art, ”skovens gode humør”, hvis antal svinger i takt med frøsætningen i skovene.  Egernet blev tidligere forfulgt som skadedyr, men er nu totalfredet.

Oplev den i naturen

Egernet er vidt udbredt og almindeligt i Danmark, men findes ikke på nogle af de mindre øer.
Egernet er især knyttet til nåle- og blandingsskove, men arten findes også i løvskov, haver og parker. Egernet er aktiv om dagen og er nem at få øje på enten oppe i træerne, hvor den bygger kugleformede reder og bruger dem som skjul og hvilested. Reden, hvori ungerne fødes, er kraftigere. Du kan også se egernet i skovbunden og på jorden mens den er i gang med at gemme små forråd af føde.

Fakta og materialer

  • Dyr og planter: Egern
  • Naturhistorisk Museum: Kanon-arterne
  • Download foto af egern (Foto: Thomas Retsloff, må kun benyttes til ikke-kommerciel formidling af naturkanon)
  • "Dansk Pattedyratlas" af H.J. Baagøe & T.S. Jensen. Gyldendal 2007.