Pattedyr

Pattedyrene er vore nærmeste ”slægtninge”, og blandt andet af den grund har de vores særlige bevågenhed. Til alle tider har mennesket haft et særlig forhold til pattedyrene, og de har været udnyttet til et væld af formål (føde, knogler, pels osv). De fleste af vore husdyr stammer fra oprindeligt vildtlevende pattedyrarter. Mange nutidsmennesker har stor glæde ved at iagttage dem, jage dem mv. og mange af de mere markante arter figurerer hyppigt i folklore, litteratur, billedkunst m.v. Pattedyrene er omfattet af diverse lovbestemmelser mv. der sikrer en hensigtsmæssig forvaltning af arterne.