Højmoser

Højmose
Foto: Thomas Retsloff

Udvalgets begrundelse

Med den hvælvede overflade, de tykke tørvelag og den næringsfattige vegetation præget af hedelyng, kæruld og tørvemosser er højmosen en karakteristisk mosetype. Flere sjældne dyre- og plantearter findes her og er med til at understrege naturtypens betydning. Som andre moser er højmosen gået markant tilbage og udgør nu mindre end 10% af arealet for 150 år siden. Tørvegravning, opdyrkning og dræning er de vigtigste årsager til deres tilbagegang.

Oplev den i naturen

De danske højmoser har været stærkt udnyttet til gravning af brændselstørv, produktion af tørvestrøelse (spagnum), skovplantning og opdyrkning. De kun godt 20 nogenlunde intakte højmoserester bærer alle præg heraf, men der er i de seneste år gjort en stor indsats for at sikre dem de bedst mulige forhold.

De største højmoser er i dag Lille Vildmose, Kongens Mose ved Løgumkloster og Holmegårds Mose. Af højmoser på Statens arealer kan desuden nævnes Svanemosen syd for Kolding og Boestmose nord for Nr. Snede. Ved Store Økssø i Rold Skov og i Vindum Skov ved Bjerringbro forsøger man at genskabe en højmoser, som har været helt ødelagt.

Fakta og materialer