Ferske enge

Ferske enge
Foto: Thomas Retsloff

Udvalgets begrundelse

Ferske enge. Engene er præget af en lysåben og meget artsrig natur og bruges mest til græsning. Særligt i ældre tiders landbrug var engdriften af stor økonomisk betydning. I dag er det ikke længere tilfældet, så derfor er engarealet reduceret betydeligt. Dræning, gødskning og tilgroning med træer, høje stauder og græsarter er andre trusler mod engen, der er særlig rig på arter, der er konkurrencesvage. På engen findes derfor mange arter, der i dag er sjældne eller truede af udryddelse.

Oplev den i naturen

Ferske enge findes overalt i landet, men mange er groet til, fordi græsning og høslæt er ophørt. De enge, som stadig er i drift, har oftest en forarmet flora på grund af dræning, omlægning og gødskning. I Strøgårdsvang Engskov i Gribskov er man ved at genskabe et gammelt engsystem med høslætenge. Nogle af engene passes helt traditionelt af frivillige med leer og høriver og hø i hæs.

Fakta og materialer