Klinter

Klinter
Foto: Thomas Retsloff

Udvalgets begrundelse

Langs Danmarks lange kystlinje findes mange kystklinter, der giver et kig ind i den danske undergrund. Klinterne bliver dannet af havets bølger, der skyller ind mod landområderne og har gjort det siden først Ishavet og senere Stenalderhavet skyllede ind over landet. I områder, hvor landet har hævet sig, kan man se gamle, nu tilvoksede kystklinter inde i landet. Nogle steder ligger disse gamle klinter bag en nuværende aktiv kystklint.

Oplev den i naturen

Aldeles uberørt natur kan du opleve ved Danmarks kystklinter. Her får havet lov at æde og stenene lov at ligge. Her kan du opleve bølgeskvulp og digesvaler fuldstændig for dig selv. Kystklinten er stenfinderens paradis. Stenene ligger polerede af bølger ved foden af den klint, hvorfra de er styrtet. Landskabets indre blottes i de nøgne klinter, og jordlagene fortæller historier om de isfremstød og smeltevandsfloder, der har opbygget landet. Her findes ørredfiskerens fortrukne fiskested. Stenbunden udfor gemmer oplevelser for snorkeldykkeren.

Fakta og materialer

  • Stevns Klint, Møns Klint, Lodbjerg , Hanklit , Omø, Røgle Klint
  • Den store Danske: Klinter
  • Danske Landskaber - Et Billedatlas. Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Miljøministeriet 2001.
  • Download foto af klinter (Foto: Thomas Retsloff, må kun benyttes til ikke-kommerciel formidling af naturkanon)