Hævet havbund

Hævet havbund
Foto: Thomas Retsloff

Udvalgets begrundelse

Denne meget flade landskabsform er et resultat af, at Ishavet og senere Stenalderhavet i tiden under og efter istidens afslutning skyllede ind over landet. Siden har landet hævet sig, og disse landskaber, der engang var havbund, ligger nu op til 40 meter over havet.

Oplev den i naturen

Syddanmark synker og Norddanmark hæver sig. Vippelinien forløber fra Nissum Fjord i vest, løber tværs over Fyn og snitter Nordfalster i øst. Landhævningen siden Stenalderen har betydet, at der findes udstrakte områder med hævet havbund langs Limfjorden og Jammerbugten og fra Limfjorden langs Kattegatkysten ned til Djursland. Store og Lille Vildmose findes på hævet havbund. Det flade landskab domineres derudover af udstrakte enge med græssende køer og et rigt fugleliv.

Fakta og materialer