Stor vandsalamander

Stor vandsalamander
Foto: Scanpix

Udvalgets begrundelse

Stor vandsalamander ( Triturus cristatus ) har gul til orangegul bug med sorte pletter. Arten forekommer i størstedelen af landet. Den er lidt sværere at fange i vandhullet, men det lader sig sagtens gøre. Den træffes endvidere i kældre og udhuse samt under sten, brædder og grene. Den er omfattet af EF-Habitatdirektivets bestemmelser, og omtales derfor ofte i medierne. Den sjældne bjergsalamander forekommer i Danmark kun lokalt et par steder i Sønderjylland.

Oplev den i naturen

Stor vandsalamander er almindelig i det østlige Danmark, men sjælden eller manglende i Vest- og Nordjylland.  Den foretrækker at yngle i rene, små vandhuller og damme, der får masser af sol, og hvor der ikke er fisk og ænder der æder dens larver. Stor vandsalamander er lettest at se i yngletiden, hvor den er aktiv om aftenen og natten. Uden for yngletiden gemmer den sig under sten eller grene, og kommer kun frem om natten i fugtigt vejr. Stor vandsalamander er totaltfredet i Danmark, og man må hverken samle æg, larver eller voksne.

Fakta og materialer