Markfirben

Markfirben
Foto: Scanpix

Udvalgets begrundelse

Markfirbenet ( Lacerta agilis ) er en større art end skovfirbenet, og især hannerne i yngletiden er med deres intenst grønne kropssider langt mere farvestrålende. Arten forekommer i stort set alle dele af Danmark, men er væsentligt sjældnere end skovfirbenet og langt mere pletvist udbredt.  Markfirbenet stiller meget specielle krav til levesteder og er omfattet af EF-Habitatdirektivets bestemmelser.

Oplev den i naturen

Man kan støde på markfirbenet over hele landet, i områder med løs, sandet jord. Den er mest almindelig ved kysterne, og ses gerne i små grupper. Man kan kende den fra almindeligt firben på, at den er kraftigere, har kortere ben og et højt hoved med afstumpet snude.

Fakta og materialer

  • Dyr og planter: Markfirben
  • Naturhistorisk Museum: Kanon-arterne
  • Download foto af markfirben (Foto: Scanpix, må kun benyttes til undervisningsformål i skolers og institutioners eget regi)