Krybdyr og padder

Til alle tider har mennesket haft et særligt forhold til krybdyr og padder. Det er dyr, mange mennesker, der færdes ude, støder på og har lejlighed til at studere eller blot glæde sig over. Under mindre specifikke betegnelser som slanger, frøer og tudser forekommer de hyppigt i folklore og kunst. Men også med helt specifik artsbetegnelse bliver de mere markante arter brugt i litteratur og tale. Det er vigtigt at medtage et udvalg af vore hjemlige padder og krybdyr i Naturkanonen.