Eremit

Eremit
Foto: Jesper Hjelme

Udvalgets begrundelse

Den kæmpestore, brunsorte bille eremitten ( Osmoderma eremita ) lever som larve i det hensmuldrende indre af ældgamle træer. Billen er et fremragende eksempel på det dyreliv, der er knyttet til træer, som vokser sig store til naturlig død og henfald. Det er altså et rigtigt ”urskovsdyr”.  Samtidig er billen et godt eksempel på en signalart, der er fredet og beskyttet af internationale konventioner. Den er yderst sjælden i Danmark, hvor den nu kun med sikkerhed lever på 10 lokaliteter.

Oplev den i naturen

Eremitten er truet og meget sjælden i Danmark, og den flyver højt over trækronerne, så den er svær at få at se.  Eremitten er totalfredet i Danmark og må ikke indsamles eller beskadiges.

Fakta og materialer

  • Naturhistorisk Museum: Kanon-arterne
  • Dyr og planter: Eremit
  • Download foto af eremit (Foto: Jesper Hjelme, må kun benyttes til ikke-kommerciel formidling af naturkanon)