7-plettet mariehøne

Mariehøne
Foto: Thomas Retsloff

Udvalgets begrundelse

Den 7-plettede mariehøne (Coccinella 7-punctata), eller bare mariehønen, er et af de mest kendte og elskede af alle danske dyr. Den indgår i myter og leg (”Flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”) samt i børnesangen ”Mariehønen Evigglad”. Desuden er den en vigtig bekæmper af bladlus. Den flyver vidt omkring og har masseforekomster visse år. Den er giftig og kan udskille et gulligt stof, der lugter og smager grimt. Den er almindelig overalt og en god repræsentant billerne, der er den største insektorden i verden og rummer omkring 3.700 arter i Danmark.

Oplev den i naturen

7-plettet mariehøne, i daglig tale blot mariehøne, er et af de første insekter der dukker frem fra overvintring om foråret. Først ernærer den sig af pollen og nektar, men så snart der dukker bladlus op er det dens foretrukne føde. En mariehøne spiser mere end 5000 bladlus i løbet af sit liv. Vi ser den i haver, på enge, i skovbryn og hegn. Mariehøns i parring er et almindeligt syn i maj og juni. De overvintrer i store klumper, det samme sted år efter år.

Fakta og materialer