Insekter i moleret

Insekt i moler
Foto: Steen Lennart Jakobsen

Udvalgets begrundelse

Selv om de ca. 200 forskellige arter af fossile insekter fra Limfjordsområdet er over 54 millioner år gamle, er de så velbevarede, at man kan se ben, vinger og på nogle af dem endda farvemønstre. Normalt vil døde insekter hurtigt rådne op eller blive spist, men den havbund insekterne landede på manglede ilt, og derfor blev de næsten mirakuløst bevaret og disse fantastiske insektfund er berømte langt ud over Danmark.

Oplev den i naturen

Fossiljagt i moleret på Fur og Mors er virkelig spændende. Du kan finde fisk, insekter og fugle. Molermuseet på Mors og Fur Museum udstiller det fossile dyreliv, der eksisterede for 54 millioner år siden.

Fakta og materialer

  • Danekræ - Danmarks bedste fossiler af Niels Bonde, Stig Andersen, Niels Hald og Sten Lennart Jakobsen. Gyldendal 2008.
  • Guldendals guide til danske fossiler af Jørn Waneck. Gyldendal.
  • Danske forsteninger - Kort fortalt af Leif Banke Rasmussen. Danmarks Geologiske Undersøgelse og Geoografforlaget.
  • Download foto af insekter i moler (Foto: Steen Lennart Jakobsen, må kun benyttes til ikke-kommerciel formidling af naturkanon)