Havskildpadde

Forstenet havskildpadde
Foto: Morslands Historiske Museum

Udvalgets begrundelse

Et af de bedst bevarede danske fossiler findes i moleret, hvor et komplet skelet af en havskildpaddeunge også har bevaret rester af de bløde dele af huden på lufferne og skjoldets hornkant. Det er ekstremt sjældent at finde dette, fordi de bløde dele normalt rådner bort. Rester af havskildpadder er fundet i lag af tre forskellige aldre. hvor der i alle tre tilfælde har været et betydelig varmere klima (subtropisk-tropisk) end i dagens Danmark.

Oplev den i naturen

Luffe kalder de den forstenede 11 cm lange havskildpaddeunge i Nordjylland, som blev fundet i en molergrav på Mors. Den lille skildpadde er et fund i verdensklasse og er blevet erklæret som danekræ. Havskildpadder levede i et subtropisk eller tropisk hav, der eksisterede i det danske område for 54 millioner år siden i Eocæntiden. Du kan opleve Luffe sammen med andre 150 danekræ fossiler på Moler Museet på Mors.

Fakta og materialer

  • Danekræ - Danmarks bedste fossiler af Niels Bonde, Stig Andersen, Niels Hald og Sten Lennart Jakobsen. Gyldendal 2008.
  • Tag til Mors og besøg Moler Museet

  • Dyr og planter: Havskildpadder

  • Download foto af forstenet havskildpadde (Foto: Morslands Historiske Museum, må kun benyttes til ikke-kommerciel formidling af naturkanon)